Zakarias og ingenting-landet af Tomas Lagermand Lundme og Clara Jetsmark

Mor lytter slet ikke for hun har hele tiden travlt med at tale i telefon med Betina, eller skrive med Betina. Og hver gang Zakarias vil vise hende det han ønsker sig og som han har tegnet, så kan hun ikke se hvad det er, selv når det er helt tydeligt. Samtidig er det svært at få venner, når man ikke er så god til fodbold som de andre – og slet ikke så god som hende den lidt søde pige. Så Zakarias stikker af hjemmefra. Han går ud i ingenting-landet hvor der er en hytte og der sætter han varme på via brændeovnen, han putter sig under tæppet på sengen, men alligevel er det som om der også mangler noget der. Og da han først begynder at høre lyde der siger svup hele tiden, så bliver det også lidt uhyggeligt. Og det var jo ikke det han ønskede sig. Og nu hvor julen nærmer sig så vil han jo egentlig allerhelst lave noget med sin mor. Tænke hvis det blev snevejr og de sammen kunne lave en snemand. Men nej, nu har han bestemt sig for at blive i ingenting-landet og så må han jo leve med de konsekvenser der er. Eller kan han gøre et eller andet for at ændre det, så han ikke skal sidde i hytten og føle sig ensom og lidt bange?

En sød tegnet roman om at være ung/barn og føle sig lidt overhørt. Men også en historie om at venskaber ikke er noget der behøver være helt så svært at få i gang, man skal bare turde kaste sig ud i det, selv hvis der er noget man ikke er så god til.

Bogen har mange flotte illustrationer og man kan sagtens blive underholdt, også som voksen. Historien er måske ikke den mest interessante, men budskaberne i den er alligevel gode og kan godt give et barn/en ung noget at tænke over.

Anmeldereksemplar.

lån bogen på biblioteket