394
1992
87-00-17048-8
La Casa de los Espiritus
På samme måde som Jonathan Franzens “Freedom” favner et udsnit af Amerikansk historie i alle dets facetter, giver “Åndernes Hus” et bredt indblik i Chile i nyere tid. Her bobler et kommunistisk opgør med det gamle, konservative styre under overfladen og nye tanker spreder sig blandt folket. Samtidig holdes gamle traditioner ved lige, og lama-lig og åndemaneri er en naturlig del af livet for fortællingens hovedpersoner.
Bogen er centreret om den tyranniske plantageejer Esteban Trueba og hans smukke, synske kone Clara. Gennem tre generationer vokser familien, nye elskere kommer til, store kærlighedsfølelser gnistrer, grusomme sygdomme fordærver kroppen, sult gnaver, umenneskelige skæbner tynger sindene og samfundet stramme greb om folket begynder at løsnes.
Alt dette fortælles gennem et persongalleri bestående at stærke karakterer, der enten rører én dybt eller fylder én med væmmelse, og i høj grad er med til at gøre denne historie til noget helt særligt. Disse personer bliver siddende i tankerne længe efter, den sidste side i bogen er læst.
“Åndernes Hus” er vældig godt skrevet og familien Truebas udvikling er utrolig spændende. Den ømme kærlighed mellem familiemedlemmerne, den vilde sensualitet under månens skær og det politiske opgør skaber tilsammen en bog, man ikke ønsker ville slutte. Når den så alligevel ikke får fem stjerner skyldes det følgende to ting;
1) Den store mænge erotik, der er at finde i bogen, er for det meste glødende og lækkert, men svækkes desværre af et lidt for klichéfyldt, sukkersødt sprog til tider. De svage knæ, svulmende læber og benhårde lem samt de endeløse seancer af tavse kærtegn bliver lidt for meget af og til, og tipper lidt i retning af uheldig “kvindelitteratur”. Men kun lidt!
2) Det samfundsmæssige aspekt kunne snildt fylde mere i fortællingen. Det betyder ikke, at noget skulle skæres væk. Blot at bogen kunne have været længere. Det ville gøre historien endnu stærkere.
Der er dog ingen tvivl om, at Allendes debutroman er værd at læse. Det vil man givet vis ikke fortryde.