0 kommentarer

Vildhund af Per Ole Persson

af d. 27. juli 2021
Info
 
Sideantal

94

Udgivet

2020

ISBN

9788793835887

Originaltitel

Vildhund

 

Fra side et er stemningen i bogen fremmedartet, fjendtlig og paranoid. Den unge jeg-fortæller bliver afleveret til to ansatte på døgninstitutionen Råby efter at være kørt af transporttjenesten fra arresthuset i Jönköping. De ansatte i Råby har ikke fået besked om, at der ville komme en ny, og Jönköping har glemt at sende papirerne med, fordi det var akut. Hverken personale eller læseren ved noget om hovedpersonen, eller hvorfor det var akut, men den måde han undgår enhver øjenkontakt, mens han er totalt opmærksom på sine omgivelser, giver en ubehagelig fornemmelse af, at vi har at gøre med et menneske, man skal holde godt øje med.

Ankomsten og de kommende dage på Råby giver indtryk af et fængsel. Der er intet på værelserne, man kan skade sig selv – eller andre – med. Reglerne på stedet er knivskarpe og ikke til diskussion. Der er regler for, hvor mange der må være ude i køkkenet af gangen. Regler for hvornår man skal gå ind på sit rum. Regler for hvornår man må spille. Den totale overvågning viser sig at være nødvendig. De unge indsatte kan godt være periodisk rolige på overfladen, men deres lunter er korte og muligheden for vold, villigheden til vold, ligger konstant i luften.

Som læser er man ikke i tvivl om, at vi har at gøre med et skadet menneske. Selvom han konstant er på vagt, sandsynligvis af erfaring, er der stadig glimt af en åbenhed overfor, at andre ikke nødvendigvis er fjender, der bare skal smadres så hurtigt og effektivt som muligt, inden de når at smadre ham.

‘Vildhund’ er et portræt af et råt og ekstremt maskulint miljø. Der er ingen, der prøver at tale fremtid med hovedpersonen. Ingen forslag til forbedringer, ingen muligheder, ingen rettigheder. Han bliver set som et vildt dyr og behandlet derefter. Hvis han overholder reglerne, vil han blive han mødt med venlighed i bedste tilfælde, ellers af ligegyldighed. Kan han ikke indordne sig, er heller ikke personalet bange for at bruge vold, isolation eller bedøvelse.

‘Vildhund’ er som et løsrevet øjebliksbillede fra et forfærdeligt liv. Indholdet skriger nærmest på, at der kunne fortælles en større, læs længere, historie. På den anden side er det ikke sikkert, det ville være til at holde ud at læse hele Rashids fortælling. 94 sider om et såret, ødelagt ungt menneske, som ingen gider prøve at redde, er sådan set rigeligt.

 

Uddrag:

“Jeg havde sovet dårligt i Hamborg. Det blev ikke bedre i Malmø, og på Värnhemsskolan vidste ingen, at jeg skulle komme. Pludselig sad jeg bare dér midt i en svensktime med en lærer, jeg ikke kunne lide. Hendes høje, skingre stemme. Jeg kunne ikke ret mange ord, men sad ved siden af Habiba, der kunne, så jeg lånte nogle af hende. Da vi var færdige og skulle folde brevpapiret til en kuvert, stillede vores lærerinde sig bag os. Hun læste først Habibas brev højt. Derefter mit. Hun sagde noget om at snyde og grinte hånligt. Bagefter vidste de ikke rigtigt, hvad de skulle gøre. Det var, som om de aldrig før havde set nogen blive slået. Så kom politiet. Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke slog hende nogle flere gange. Slog hendes ansigt i stykker.”

 

‘Vildhund’ efterlader læseren eftertænksom, eventuelt overtrukket med kvalme, forfærdelse, humanistisk kampgejst og/eller opgivelse.

Fire stjerner for en overbevisende fortælling fra en del af verden de færreste af os oplever på første hånd.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter