Vi ses igen i næste drøm af Carl-Henning Wijkmark
155
2014
978-87-92927-21-7
Vi ses igen i nästa dröm
1.udgave
Det er et sjovt, men ingenlunde nyt tankeeksperiment, Carl-Henning Wijkmark foretager i “Vi ses igen i næste drøm”: At lade sin hovedperson dumpe i en slags tidsmaskine og genopstå i en helt anden æra.
Frank Larson er en ældre professor, der bor i USA, men er på kortvarig visit i sit fødeland, Sverige, for at deltage i en videnskabelig kongres. På vej til kongressen overvældes han af en irriterende tissetrang, forvilder sig ned i en mørk kælder, falder uheldigt og slår hovedet. Da han kommer op til overfladen igen, finder han sig selv trissende rundt i Lunds gader i 1924. Hvad blev der af de mellemliggende 92 år?
Franks velspækkede tegnebog med moderne penge og kreditkort kan ikke bruges til noget, og han skal jo immervæk have noget at spise og et sted at bo. Heldigvis er den gode professor et vidende og kreativt menneske, så han skriver fluks nogle artikler og fremtidsagtige historier, som han afsætter til en avis.
Pengene sætter ham i stand til at rejse ned gennem et Europa, hvor både Hitler og Mussolini er begyndt at røre på sig. Målet er Amalfikysten, hvor Frank ved, at den unge Marika Fagerdahl befinder sig som medrejsende au pair for et velhavende, svensk par. Frank har en helt særlig grund til at opsøge Marika, som efterhånden åbenbares for læseren. Selv om han jo i virkeligheden lever mange år senere, har han en vigtig besked til den kønne, unge dame.
Sammen tager Frank og Marika videre til Alicante i Spanien, hvor der er gjort et vigtigt arkæologisk fund: La Dama del Elche, en fantastisk afstøbning af et kvindehoved, som minder Frank om en højst nærværende person.
“Vi ses igen i næste drøm” er en lille, kort bog, så handlingen farer af sted over stok og sten for at nå de mange mellemregninger. De eneste tidspunkter, hvor Wijkmark tillader sig at dvæle en smule, er, når det handler om mellemkrigstidens politisk-filosofiske tankegods og om arkæologernes stridigheder om datering af fundene. Begge emner er mådeligt interessante, men forekommer en anelse nørdede, når de øvrige begivenheder og hovedrolleindehavere er så summarisk beskrevet.
