161
2024
978-87-7151-933-4
Ved slutningen af en vinters roman
1. udgave, 1. oplag
Irena bor I en næsten forladt boligblok I et land, som man kunne forledes til at tro ligger et sted I Østeruopa. Boligblokken er næsten forladt fordi der er krig I landet og de fleste øvrige beboere er flygtet langt væk fra boligblokken, der ligger så tæt på fronten, at man altid kan høre bomberne I det fjerne.
Irena burger dagene på at passe de forladte lejligheder men shun dagdrømmer om fortiden og sin afdøde mand Kulja. I starten bor Irena sammen med sin voksne søn Alex, men han vælger på et tidspunkt, at drage bort for at tilslutte sig hæren så han kan gøre sin borgerpligt. Det skal senere vise sig at være skidt beslutning for en dag ringer telefonen og en fremmed kvinde fortæller Irena, at hendes dreng er faldet I krig og at de nu vil forsøge at transportere den afdøde tilbage til barndomsbyen så hank an blive begravet der. Irena kan ikke bære tabet og bilder sig selv ind, at de må have forvekslet hendes Alex med en anden og at han lige pludselig vil stå foran hendes dør igen og proklamere, at han nu er vendt tilbage.
Men shun passer lejlghederne og lyver for sig selv om sønnens sød skuer hun tilbage, tænker på fortiden og her lærer læseren meget om denne jævne kvinde og hendes tilværelse. Et portræt af en kvinde, en familie, en omgangskreds, en flok beboere I et boligkompleks – og af et land I krig.
“Ved slutningen af en vinters roman” er første bog jeg har læst af forfatteren Carsten Müller Nielsen – men forhåbentligt ikke den sidste. Han beskriver sin samtid velgørende præcist og hans portræt af Irena er overbevisende og rørende på samme tid.
Dette er en vellykket bog og man bliver grebet af historien – bestemt en bog jeg vil anbefale.
Anmelderbog