Kaperdatteren af Lise Muusmann

Voldsom historie om en pige, der vokser op i fattigdom. Hun bor hos sin farmor og de venter på at hendes far kommer hjem fra søen, hvor han er kaptajn. Men han er taget til fange af Englænderne og det er længe siden, de har hørt fra ham. Vi er tilbage i 1800tallet og historien kunne teknisk set være korrekt. Den er baseret på den krig der foregik og som gik hårdt ud over den danske flåde. Pigen får en god ven i drengen Gøg, som har en mor der er ret speciel. Hans mor er meget uhøflig og modbydelig, men hun sørger alligevel for at hjælpe, når der er behov for det. Blandt andet skyder hun dyr i skoven så der er kød på bordet. Der er nogen som kommer efter pigen og Gøg fordi pigens far tilsyneladende skylder dem penge. Men det ved pigen og Gøg jo intet om, de er jo kun børn. Det får heldigvis hele byen til at gøre oprør.

Det er en barsk historie og der er bortførelse, sult og vold på tapetet. Men der er også livsglæde, håb og fest. For selv i fattige kår finder man ud af at hjælpe hinanden og sørge for at få mest muligt ud af mindst muligt.

Historien skal forestille at være en børnebog der henvender sig til aldersgruppen 9-12 årige. Det er jeg som læser ikke enig i. Den minder mere om en ungdomsbog og jeg vil mene at fra 12 år og opefter er mere passende. For sproget er tungt, der er ældre ord som selv voksne knap kender i dag. Og historien er ikke for sarte sjæle. Samtidig er den ikke børnevenlig i forhold til handlingen og derfor vil jeg mene at den henvender sig til unge og voksne.

Der er nogen historiske fakta i, som er interessante. Særligt fordi det er en krig man ikke hører så meget om og slet ikke en krig man normalt lærer børn og unge om. Men en hård fortælling som heldigvis viser, at venskaber trods alt kan gøre alle de dårlige ting lidt bedre. Det hele understreges af de få men dystre illustrationer.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket