332
2005
87-553-4987-0
Odjuret
Vi befinder os i Sverige i og omkring Stockholm. En seksualforbryder Bent Lund flygter fra Aspsås fængslet. Han misbruger og dræber en lille pige. Det er samme type forbrydelse, han sidder i fængsel for. Pigens far opsporer ganske få dage senere denne Bent Lund og dræber ham. Er det overlagt mord eller er det drab i nødværge, med det klare sigte at forhindre, at han gentager forbrydelsen.
Dette er ikke en helt almindelig krimi. Emnet er godt, men der er ganske mange skæbner og handlingsforløb, som man hver især følger meget tæt. Det lykkes da heller ikke for forfatterne at følge alle disse skæbner til dørs, men det er dog en mindre detalje.
Bogen er godt skrevet, og den går uhyggeligt tæt på både forbryder, offer, pårørende og politiet.
De færreste vil være helt upåvirket efter at have læst denne bog, dels fordi den berører adskillige tabuemner, og dels fordi den stiller nogle store spørgsmål omkring selvtægt og nødværge.

