Tre mand og en konge af Magnus Mills

Mills’ tredje roman er hans klart dårligste indtil nu, mest fordi han forlader det der gør ham unik som forfatter: det absurde i det almindelige. Denne historie er en stram lille sag om en mand der bor i et blikskur uden vinduer, i en slags ingenmandsland. Fortællingen er løsrevet fra tid og sted, og virker meget konstrueret. Der er glimt af den Mills’ske sorte humor, men som helhed fanger hverken historien eller personerne. Der er store temaer som magt og forfængelighed på spil, men som læser venter man mest på at personerne ved et uheld afliver hinanden og gemmer ligene under blikskuret, men forgæves. Normalt formår Mills også at gøre mig splitterrasende på sine uduelige personer, men her er jeg lidt ligeglad.

Alt i alt et prisværdigt forsøg på at skrive en moderne fabel som dog ikke lykkes. Giv mig kroejere og mælkemænd og fiskere og løsarbejdere og campingvogne og træskostøvler og sjakbajser og folk der bommer smøger af princip. Så skal jeg nok selv udlede moralen i fortællingen.

Lån bogen på Bibliotek.dk