0 kommentarer

Sandmanden af Lars Kepler

af d. 13. marts 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

524

Udgivet

2013

ISBN

978-87-02-12880-2

Originaltitel

Sandmannen

 

“Sandmanden”, Lars Keplers fjerde krimi i serien om den finsksvenske kriminalkommissær Joona Linna, er om muligt endnu mere nervepirrende end sine tre forgængere. Ægteparret Ahndoril, der gemmer sig bag pseudonymet Kepler, har i den grad opfundet og toptunet en hypereffektiv spændingsmotor. Bogen kører allerede i høje omdrejninger, når man som læser hopper ombord, og til sidst går det så sindsoprivende stærkt, at man fuldkommen mister pusten.

De sidste 150 sider slugte jeg på et par timer, siderne blev diagonallæst for hurtigst muligt at nå til de blodige clous, og ved vejs ende sad jeg med klamme hænder og bankende hjerte. Bravo, Kepler!

En udmarvet, ung mand undslipper efter tretten års fangenskab i en ”kapsel”, som han ikke kan beskrive nærmere. Sandmanden, kalder han sin ansigtsløse vogter, for som en anden Ole Lukøje blæser fyren noget ud i luften, der får folk til at falde i søvn. Den unge mand er døden nær af legionærsyge, og det samme er hans søster, der stadig er i Sandmandens klør. Nu starter et kapløb med tiden om at finde pigen, før det er for sent. De unge menneskers far, en hovedrig forfatter, udsætter en dusør på 20 millioner kroner for oplysninger, der kan bringe datteren frem i lyset.

Joona Linna regner ud, at bagmanden må være den superintelligente, voldsomt blodtørstige seriemorder, Jurek Walter. Problemet er bare, at Walter som en anden Hannibal Lecter afsoner livstid i en maksimalt sikret psykopatforvaring uden kontakt til sine omgivelser. Så farlig er Walter, at lægerne, der tilser og medicinerer ham, bruger ørepropper, for han har en uhyggelig evne til at krybe ind i sindet hos folk og få dem til at gøre de grusomste ting.

Har Walter en medhjælper udenfor? Det må han vel have, siden tilsyneladende uskyldige ofre og deres familier stadig forsvinder fra jordens overflade. Men hvordan har han i givet fald kontakt udadtil? Det minder om det lukkede rums gåde.

Tiden er ved at løbe fra pigen med legionærsygen. Som et sidste desperat træk sendes Joonas unge makker Saga ind undercover med en dækhistorie som sindssyg morder. Jurek Walter bider på maddingen, ser det ud til, oplysninger om, hvor den unge kvinde måske holdes fanget, begynder at sive ud af fængslet. Men Joona har en fæl mistanke om, at det tværtimod er Walter, der driver et dødsensfarligt spil med læger og politi. Og pludselig eksploderer begivenhederne i et orgie af vold.

“Sandmanden” har alt, hvad hjertet kan begære af nerveflænsende spænding. Den er pikant krydret med Shades of Grey-agtig sex. Den har barske mænd og flotte piger, helte og skurke i superligaen. Den har det hele – undtagen troværdige motiver og tredimensionelle karakterer. Det har en Jason Bourne- eller James Bond-film heller ikke, og dem sluger man jo gladeligt, fordi man er så morderlig godt underholdt undervejs. Med dette lille forbehold anbefaler jeg “Sandmanden” på det varmeste.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter