Tjeneren og hans søster af Dorrit Willumsen

“”Du er hans storesøster. Du må tage dig af ham.”
“Hvad skal jeg gøre?”
“Lege med ham. Giv ham hans rangle.”
Hun gav ham sin hånd. Han tog den og bed.
“Det er bare, fordi han har tandkløe. Vi køber en bidering i morgen.”
Hun kravlede ud. Tomatknæet var svært at få med. Det var ellers dækket af en tyk brun skorpe. Nu faldt den af, og igen var det tomat.
“Mor, hvor længe skal vi have ham?”
Moderen stivnede. “Altid. I to har hinanden altid. Og du glædede dig til at få en lillebror.”
“Jeg kendte ham jo ikke.””

Hvis søster havde kendt til broderens væsen, havde hun sikkert ikke glædet sig. Alf selv mener, at det er fordi hun tæller de mørke timer, hvorimod han tæller de lyse. Virkeligheden er dog, at søster, allerede da hun får denne identitet, skal tage sig af sin bror. Og som moren ganske rigtigt forudså, så hænger søster på Alf hele livet. I en sådan grad at hun ved hans livs vinter flytter ind i hans hus, så hun kan være fuldtidsplejer for ham. Den bror, som de få gange i livet, hvor hun havde brug for ham smuttede så hurtigt, han så sit snit til det.

Søster har lært at tage sig godt af Alf. Det var en nødvendighed, for i deres tidlige barndom blev forældrene skilt.
Farens udmelding var: “Kære børn, jeres mor og jeg skal skilles. Jeres mor kan ikke noget mere.”

Som læser kan man stille sidde og undre sig over, hvorfor faren i så fald ikke tog børnene med sig, men det melder historien ikke noget om. Tydeligt bliver det dog hurtigt, at faren måske har lidt ret, og moren fortæller gerne, at hun ønsker sig to nemme børn. Det er nemt at se, at der ikke er tale om de to børn hun har, for de er helt klart besværlige.

Søster lever et stille liv. Hun arbejder, hjælper moren og broren, går i seng, står op…..

Da Alf endelig dør erfarer man som læser, at søster hedder Vera. Det virker passende, at vi først lærer det nu, for hun har vitterligt ikke levet med et eget formål for øje. Måske kan hun ikke engang identificere sine egne behov og ønsker?

Tjeneren og hans søster er en meget stilfærdig bog om et opofrende menneske, der har levet med to yderst egoistiske mennesker, og som derfor ikke har levet for sin egen skyld. Og skyld er der jo også rigeligt af, for hvis bare moren havde fået de to nemme børn, så havde historien nok været en helt anden.

Lån bogen på biblioteket