Skyggen af et liv af Anne-Sofie Storm

Vi møder Ida kort tid efter hendes mand Asbjørn er død. Sønnen Peter kommer hjem og hjælper med det praktiske – hun nyder, at han er der. Ida er kunstner, hun tegner og illustrerer bl.a. bøger; interessen og talentet for at tegne har hun fra sin mor, hun kan stadig høre hendes gode råd for sig, når hun arbejder.

I tilbageblik følger vi Ida både som barn og voksen. Som barn boede hun ved en skov, hendes far var skovløber, han tog hende med i skoven sammen med hunden Freja, lærte hende om naturen og årets gang, hvordan man kan aflæse årstidernes skiften. Hun kom til at elske skoven. Hendes barndom var lykkelig, indtil hendes mor døde, da Ida kun var 12 år – farens sorg fyldte så meget, at der ikke rigtigt var plads til Idas.

‘Den blå anemone var hendes mors yndlingsblomst, men aftalen var kun at plukke en, og kun hvis den sad i en klase med andre blå anemoner. Moderens akvareltegninger af de første blomster, som Ida hentede hjem til hende, var startskuddet på sommeren. Idas verden var skovens almanak. Det, der dukkede frem fra skovbunden og mellem træerne, var familiens kalender. Hendes mor havde fødselsdag, når bøgen begyndte at lyse grønt. Hendes fars fødselsdag var, når de første sorte brombær smagte sødt og skulle plukkes. Idas var højsommeren, hvor dyreungerne trænede løs, og hvor solens stråler ihærdigt forsøgt at finde ned til skovbunden gennem det tykke dække af mørkegrønne blade.’

Som voksen flytter hun ud til havet sammen med Asbjørn, her er ikke på samme måde synlige tegn på årstiderne, havet er stort set det samme året rundt. Asbjørn – hun elsker ham, og hun hader ham! Han har et voldsomt temperament, har flere gange slået hende, det har været slemt. Der har også været andre kvinder. De har forsøgt at skjule sandheden for Peter, spille ‘normalt par’ når han var på besøg fra studierne – men Peter lod sig ikke sådan narre. De hemmeligheder, Ida troede hun kunne gemme langt inde i sig selv, kommer langsomt frem i samtalerne med Peter, som spørger ind til den underlige stemning, han kunne mærke.

Nu skal Ida prøve at finde ud af livet efter Asbjørns død – alene – men Ida har altid følt sig alene, både som barn og sammen med Asbjørn. Ida har heldigvis en rigtig god veninde i naboen Tone, de har kendt hinanden længe og kender både til hinandens sårbare sider, glæder og knubs i livet.

Det er en virkelig dejlig bog med stor fokus på naturen, der omgiver os, og evnen til at se og fornemme, hvad der sker omkring en. Det er forfatterens debutroman – og hvilken skøn debut!. Man mærker tydeligt forfatterens store viden om og kærlighed til naturen. Der er kælet for detaljerne, når fugle, marsvin, blomster og træer beskrives, det gøres så fint uden på nogen måde at blive belærende.

Ida er et menneske, som ikke altid har haft det nemt i livet, men altid har fundet ro og trøst i naturen omkring sig. Den fine forside med skarverne på pælene kunne være tegnet af Ida.

En fin lille bog – en rolig, langsom og dejlig læseoplevelse.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket