Babar – Den store pianist af Jean og Laurent de Brunhoff baseret på historie af Elaine Waisglass

Babar skal lære at spille klaver. For byen får besøg af en stor pianist som Babar gerne vil spille et nummer for, fremfor at holde en tale. Han har en måned til at lære det, men det er som om det bare ikke vil som han vil. Og der er hele tiden andre ting der er sjovere. Men da han hører nummeret på plade tror de andre at det er ham som spiller, så det bliver arrangeret at Babar skal spille firhændigt sammen med pianisten. Så hvad skal Babar nu gøre? Han kan jo ikke indrømme at han ikke har øvet sig – eller kan han?

Det er en sød og sjov lille historie om at nogen gange skal man altså sørge for ikke at få fortalt en løgn. Og så er den underholdende. Det er nemt for et mindre barn at følge med og hvis man læser den højt sammen så kan man jo også snakke om at det med at øve sig på nye ting generelt er en god ide. Så der er både noget læring og noget hygge over denne lille børnebog som foregår i Babars univers. Det er ikke en ny bog, men nogen gange skal de ældre bøger hives frem igen, for der er altså noget at komme efter som læser. Historierne er jo stadig brugbare og let genkendelige, så det er synd ikke at læse dem igen (eller for første gang, hvis man ikke kender til dem).

Bogen har en god størrelse og er derfor nem for barnet selv at sidde med. Den fungere godt både som højtlæsning og til børn der selv læser. Så den kan lidt af det hele. Og da historien samtidig er ret sød, så får man en god lille pakke serveret, som man også som voksen kan hygge sig med.