349
2014
978-87-638-2627-3
Serafine lokkede med sit smukke omslag – en skøn blå sommerfugl – spiddet med to nåle og med silhuetten af en lille dreng. Tilmed med 5 stjerner fra Berlingske og 6 stjerner fra Femina.
Optakten til bogen er også helt eminent: Bagsiden “1999. En lille dreng åbner døren til det værelse, han deler med sin 14-årige storesøster på flygtningecenteret Margretheholm. På sengen med det krøllede tæppe ligger søsteren død, med en saks stikkende op fra et står i halsen. Ved siden af hende ligger en mand. 2013: Københavns overborgmester bliver fundet myrdet i sin herskabslejlighed. På gerningsstedet finder man en ung kvinde af udenlandsk oprindelse, tilsyneladende prostitueret. Hun er i choktilstand og nægter at opgive andet end sit navn – Serafine”.
Mit umiddelbare indtryk af bogen er, at den er rodet – det tog mig temmelig lang tid at komme igennem den – jeg prøvede med sengelæsning, havelæsning og ferielæsning -men blev aldrig rigtig grebet af bogen.
Faktisk synd – for der er rigtig mange spændende passager, gode plots og fine sekvenser. Især passagerne med Serafine er meget fine og rørende – mens politiassistentens privatliv er uinteressant fyldstof.
Bogen sprang for meget i tid – og flere steder måtte jeg bladre tilbage for at finde ud af, hvor langt jeg var kommet. Bare de fire første overskrifter illustrerer meget godt tids-springeriet: Oktober 1999 / Mandag den 23. september / September 1999 / Tirsdag den 24. september. Lidt kronologisk konsekvens ville have gjort det hele lettere – eller måske bare lidt kursivskrift på datidspasagerne.
Bogen fortjener måske en genlæsning – en dag, hvor jeg kan læse den i ét stræk. For det gælder om at holde tungen lige i munden. Indtil videre må jeg nøjes med at tildele den 2 stjerner.