Samlede værker af Ingeborg Stuckenberg

Som titlen afslører, er der her tale om en samlede værker-udgivelse, hvorfor jeg også gik til bogen med en forventning om at møde netop værker. Det første man støder på, er titlen “Fagre Ord”, og jeg antager, at en roman, eller i det mindste en novelle, er under opsejling. Det første kapitel er navngivet “Grundrids for Handlingsgang”, og en semitrænet litterat som jeg går straks ud fra, at her er noget metafiktivt på færde. Jeg starter læsningen, og støder på noget som minder om en punktroman. Dette gør enten Ingeborg Stuckenberg til en meget moderne dame (teksten er fra 1880erne, hvorfor den i givet fald vil være en af de tidligste punktromaner), eller også er der noget ravruskende galt med min reception af teksten! Næste kapitel i teksten er døbt “Kapiteludkast”, hvilket bekræfter min bange anelse om, at det netop er receptionen den er galt med. Kapitlet indeholder netop kapiteludkast, som øjensynligt er input til en endnu ikke færdiggjort tekst, og forvirringen hos denne læser er total! Jeg konfererer derfor Han Otto Jørgensens efterskrift, og først nu løses mysteriet. “Fagre Ord” er i virkeligheden en roman, som Ingeborg Stuckenberg udarbejdede i samarbejde med sin mand Viggo Stuckenberg, hvorefter den sidste tog hele æren for projektet. Denne litteraturhistoriske note kunne have været yderst nyttig at finde i et eventuelt forord, hvilket altså ikke findes i denne udgivelse. Måske er det blot mig som ikke besad tilstrækkeligt med indsigt i dette symbolistiske pars bibliografi til øjeblikkeligt at løse gåden, jeg vil dog alligevel påstå, at udgivelsen fra starten mangler retning.

Det næste man finder er samlingens eneste egentlige skønlitteratur; novellen ”Badegæster”. Dette er en fin lille fortælling om ulykkelig kærlighed, som udspiller sig mellem den kvindelige hovedperson, og en svensk herre hvilken familien ikke finder et passende parti. Fortællingen passer derved perfekt ind i samtidens sædelighedsfejde, ligesom den eksplicit røber forfatterindens talent. Og talent er der rigeligt af, det får bare ikke plads til at udfolde sig på de få sider.

Udover ovennævnte to afdelinger, indeholder bogen også diverse breve, både private og såkaldte rejsebreve skrevet under forfatterindens emigration til New Zealand. Disse to typer breve giver både et indblik i den private Ingeborg, ligesom de giver et stiliseret billede af emigrationen til New Zealand, og derved har de nok større biografisk end egentlig skønlitterær værdi.

Til slut i samlingen komme Hans Otto Jørgensens efterskrift, som udover at lide under diverse sproglige, og faglitterære, mangler (bl.a. er der ingen kildehenvisninger til citaterne!), heller ikke formår at overbevise denne læser om samlingens berettigelse – i hvert fald ikke under titlen “Samlede Værker”, for kan man overhovedet kalde prøveskitser og udkast for værker?

Ingeborg Stuckenberg er utvivlsomt et talent som aldrig fik lov at blomstre, men denne udgivelse gør efter min mening ikke dette talent ære.

Lån bogen på bibliotek.dk