0 kommentarer

Små klimamonstre – Haven af Helene og Morten Henneberg- Johansen

af d. 1. december 2022
Info
 
Sideantal

25

Udgivet

2022

ISBN

978-87-973602-2-4

Originaltitel

Haven - Små klimamonstre

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Denne lille serie om klimamonstrene kan virkelig servere nogen ting til børn, så alle kan forstå hvad det handler om. Og forklare hvorfor vi skal passe på naturen, kloden og klimaet i det hele taget. Denne gang handler bogen om biodiversitet altså dyr og planter, insekter, egern, pindsvin og at ens egen have ikke bare skal være en slået græsplæne hvor der intet kan leve. Og det er fordi dyr og insekter er væk at de små monstre prøver at finde ud af hvordan de skal sørge for at haven de ellers leger i kan bliver fyldt med det der mangler igen. Det kræver en tur i skoven, her opdager de at der godt må vokse noget vildt rundt omkring og at der godt må ligge et stykke dødt træ som larverne kan bo i og spise af. De kan se at fugle, pindsvin og andre dyr holder til her og nu vil de gerne have dem hjem i haven igen. For de har jo været der før.

Det er en god lille bog som er fantasifuld samtidig med den lærer barnet noget meget vigtigt. Og der er små oplysninger i bogen som man får serveret på en måde der gør at det hele bliver meget spændende. Man kan som barn nemt leve sig ind i handlingen og sidde og finde de små dyr med mere undervejs. Gode detaljer og et godt koncept. En serie af bøger som kan lige præcis det de skal, nemlig underholde og gøre barnet klogere på en og samme tid. Egner sig bedst til højtlæsning så man samtidig kan få en snak med barnet om tingene, eller svare på barnets spørgsmål. Kan også være god i børnehaven eller børnehaveklassen/0 klasse, da det vil være noget som man nemt kan gøre børnene interesserede i og dermed få det ind i undervisningen.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter