0 kommentarer

Samlede eventyr og historier af H.C. Andersen

af d. 4. juni 2021
Info
 
Sideantal

1032

Udgivet

2020

ISBN

9788702311679

Udgave

1

 

Klassiske eventyr og historier udgivet påny

Når man hører ordene “Der var engang…” vil den første association være ledt hen på H.C. Andersen. Den populære danske forfatter der både dengang og selv nu mere end hundrede år senere bringer hyggen hjem i stuerne, når børn og voksne samles og læser eventyr op for hinanden. Samlede eventyr og historier er blevet genudgivet i et smukt nyt eksemplar med forord af Hendes Majestæt Dronningen.

Bogen, der med sine tusind sider nærmest vejer som en kampesten, er genskabt med smukke illustrationer, og forsiden er prydet med guld bogstaver, der giver den en charmerende og elegant præsentation.

 

Jeg har altid elsket H.C.Andersens eventyr, og jeg har haft utallige børne-versioner af en lille håndfuld af de populære eventyrer. Eventyrerne var det, der i min barndom fik min læselyst hevet frem. Som lille holdt jeg meget af historien “Pigen med svovlstikkerne”. Jeg følte med den stakkels lille pige, og det gik lige i hjertet hver gang. Derimod var “Den grimme ælling” en mere positiv historie, hvor den lille ælling vokser op, og historien ender godt med en lykkelig slutning. Det var en langt bedre historie at forstå som barn, og som voksen kan man forstå, at det enkle lille eventyr om en ælling i realiteten har en vigtigt budskab og dybere mening, der kan relateres og bruges, når der tales om mobning mellem børn og unge.

Naturligvis kender de fleste de mest populære eventyr og historier, men jeg må da indrømme, at nogle af de knap så kendte historier kendte jeg ikke til. Nogle endog temmelig korte. Så jeg er utrolig glad for at have fået samlingen, som jeg af og til kan hive ned og læse i. Jeg værdsætter, at bogen er opbygget kronologisk, så eventyr og historier er placeret i den rækkefølge som de udkom fra omkring 1835 til H.C.Andersens død i 1875. Det er utroligt beroligende at få læst et eventyr op om dagen omgivet af sine kære – nærmest en terapeutisk afslapning.

 

Samlede eventyr og historier er en bog, der naturligvis skal stå på bogreolen. Ikke mindst fordi den er så smuk, men også fordi indholdet aldrig bliver forældet og kan nydes på tværs af køn, kultur og alder.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter