Himlen over Kattesundet af Annette Bjergfeldt

Med Annette Bjergfeldts to foregående bøger ”Højsangen fra Palermovej” og ”Mr. Saitos Rejsebiograf” i bagagen, var forventningen til ”Himlen over Kattesundet” høj.

Jeg er vild med Annette Bjergfeldts vilde univers, skøre personager, omveje, sprudlende energi og absolut vandvid og har glædet mig som et barn til tredie kanonsalut. Og der er smæk for skillingen i ”Himlen over Kattesundet”.

 Forsidebilledet er smukt med smukt på – hovedmotivet en stor, skøn, rød valmue flankeret af et gammeldags fly, et par planeter og København i regnvejr. Et eventyr folder sig ud.

Scenen er sat til Kattesundet 1910, hvor vi møder en skrupskør famlie, der bor i en kæmpestor lejlighed, hvor fogeden regelmæssigt banker på for at hente ting, der kan tages som sikkerhed for den vanvittige økonomi, familien har.

Faderen – kaldet Vildsvinet – er professor på Polyteknisk Læreanstalt og moderen – Valmuen – er eksentrisk billedehugger med Maude-tendenser, mens romanens hovedperson Sofia drømmer om den eneste ene og om at blive ingeniør ligesom sin far. Broderen Lorenzo er kvindebedårer og bidt af en gal flyvemaskine og han øver flyvningens kunst ved at kaste sig ud fra de københavnske tage iført svanevinger.

Bogen er befolket af flere aparte personer, som det i starten er svært at holde styr på, men efter 455 vanvittige sider står persongalleriet klart for den rundtossede læser.

Handlingen – ja den skal ikke røbes her, men hvis man ellers kan følge med det hektiske tempo, så får den på alle tangenter med opfindelser, kvindesag, krig, kærlighed, karriere og andre uhyrligheder, mærkværdigheder og eventyrligheder, der folder sig ud.

Læseren står forpustet og lidt måbende tilbage og tænker, hvad ramte mig lige der.  Når det er sagt, så er der måske lidt for mange bobler i den sodavand.

Lån bogen på biblioteket