0 kommentarer

Den store eventyrbog for børn af H.C. Andersen m.fl.

af d. 13. januar 2025
Info
 
Sideantal

200

Udgivet

2024

ISBN

9788702407891

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

”Den store eventyrbog for børn” er et lille mesterværk, som Gyldendal valgte at udgive sidste år.

Bogen er en samling af 8 illustrerede klassikere for børn : Rødhætte, Klods-Hans, Prinsessen på ærten, Konen i muddergrøften, Guldlok og de tre bjørne, De tre bukke bruse, Pandekagen og Fyrtøjet.

Der er for lidt plads til at kunne give et referat af alle 8 eventyr, men de fleste kender alligevel fortællingerne fra deres egen barndom.

Prinsessen på ærten – hvem husker dog ikke, at man kan kende en prinsesse på om hun er ømskindet, for hun en ægte prinsesse ville jo kunne mærke, at der ligger en ært neden under 20 madrasser?

De tre bukke bruse – hvem husker ikke trolden, der forsøger at æde en ged, men bliver bildt ind at den næste ged helt sikkert er bedre at æde end den første.

Rødhætte – hvem husker ikke pigen med den røde hætte, der skal besøge sin bedstemor og bliver ædt af ulven, der har gemt sig i bedstemors seng efter at have ædt hende?

Det er en virkelig fin og flot udgave, som Gyldendal her har udgivet.

En flot og klassisk forside og med illustrationer i alle eventyrene, der er virkelig flotte.

Det har været en stor fornøjelse at læse eventyrene i denne bog højt for min datter på 7 år – både mor og datter er meget begejstrede for denne bog, der er ikke en eneste dårlig ting at sige om denne udgivelse.

Anmelderbog

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter