0 kommentarer

RobinSamse og porten til Katlantis af Kim Langer og Frederik Langer

af d. 27. marts 2025
Info
 
Sideantal

193

Udgivet

2025

ISBN

9788702426663

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Robin har lige fået job på byens nye fine akvarie “Den dybe diamant” hvor hovedattraktion en kæmpestor havkat netop har været på TV. Robin skal arbejde som rundviser, og allerede næste dag skal han vise en skoleklasse rundt. Hjemme øver han sig med Samaritan og de to Katte Chili og Mayo, men der er så meget han skal huske, så det ender med at de efter lukketid, alle tager ind til akvariet hvor Robin rigtigt kan agerer rundviser.
Men noget er helt galt, da de kommer til den store havkat, er bassinet tomt, Chili og Mayo balancerer rundt oppe på akvariets kant, men falder pludselig i og bliver suget ned gennem et stort rør i bunden af bassinet. Nu skal Robin og Samrita handle hurtigt for at rede de to katte, så de hopper resolut i akvariet, og det bliver starten på et nyt og spændende eventyr.
RobinSamse og porten til Katlantis er den 11. bog i serien om Robin og Samaritan. Den henvender sig til de 8-12-årige fans af de kendte youtubere, og den har et Lix-tal på 20 (beregnet ud fra side 46). Jeg har brugt den som højtlæsnings til mit ene barnebarn på 7, og hun var meget begejstret, men ville gerne have endnu flere illustrationer. Det er en sød historie, der er noget spænding i den, uden det går hen og bliver alt for uhyggeligt og de fine illustrationer af Samarita Kaur underbygger fortællingen rigtigt godt. Det er første gang vi læser en af bøgerne i serien, men bestemt ikke sidste.
Kim Langer (f. 1963) fik efter en håndfuld år som forlagsredaktør og oversætter på et tidspunkt for alvor lyst til at prøve kræfter med sine egne ord. Det blev til debutromanen Kongen af Kandy. Siden da har han skrevet til alle aldersgrupper, fra læs selv-bøger og billedbøger til voksen-emner forklædt som ungdomsromaner – herunder Den afrikanske Forbandelse (2009) og Flugten fra Vestindien (2010) samt den humoristiske billed- og iPadbog Drengen der ville smage en kebab (2011).
Frederik Langer er en dansk forfatter, der primært skriver børne- og ungdomsbøger i samarbejde med Kim Langer. Sammen har de udgivet populære serier som for eksempel «RobinSamse»-serien og «Jasseminho»-serien, hvor bøgerne blander humor, eventyr og elementer fra sportens verden – ofte med fokus på venskab og fællesskab blandt de unge læsere
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Gyldendal, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter