0 kommentarer

Prinser, pøbel og prinsesser – frit efter H.C. Andersen 1 af Rune T. Kidde, Flemming Jeppesen og Lis Løvdahl

af d. 30. juni 2021
Info
 
Sideantal

46

Udgivet

1991

ISBN

87-562-5309-5

Originaltitel

fortalt af Rune T. Kidde ; tegnet af Flemming Jeppesen ; farvelagt af Lis Løvdahl ; tekstet af Flemming Kristensen
Frit efter H.C. Andersen, 1

 

I 80’erne skabte Kidde og Kielland det første danske album med tegnede genfortællinger af klassiske eventyr. I 90’erne samlede Kidde igen stafetten op og skabte sammen med tegner Flemming Jeppesen og farvelægger Lis Løvdahahl en kort albumserie der udelukkende indeholdt genfortællinger af H.C. Andersen. Albummet her er seriens første og indeholder Fyrtøjet, Talismanen, Det er dig, fablen sigter til og Prinsessen på ærten.

Motivationen for projektet kommer Kidde med i et efterskrift: “Hvis eventyr bliver klenodier og museumsgenstande, vil de dø. De skal genskabes og forvandles, som H.C. Andersen gjorde det – det var sjælen i hele hans produktion. I dyb respekt for den sjæl har vi her respektløst genskabt eventyrerne i endnu en ny tids klædedragt.

Og til hvem det måtte falde for brystet: Vi er kun lige begyndt.”

Kidde der ellers er kendt for sin respektløshed og sin evne til målrettede fejllæsninger og fejlfortolkninger, falder dog her fladt på maven, for de fire eventyr er alle alt for tro mod oplægget, og derved netop ikke respektløse genskabninger. Den største respektløshed er nok introduktionen af Obelix hund Idefix i rollen som hund nr 2 i eventyret Fyrtøjet. At kalde det en respektløshed er nok at strække den, det er nærmere en kærlig hyldest til Asterix. Og fred med det. Kuriøst, men ganske harmløst. Hvilket kan siges om albummet generelt. Selv tegningerne mangler udtryk, det er for generisk. Jeppesens figurer mangler liv, særligt når de ses på afstand, men han er superb til at tegne udtryksfulde hunde.

Alligevel er det svært ikke at være begejstret under læsningen af Fyrtøjet, hvor selv en regelret genfortælling der lægger sig lodret opad sit oplæg ikke kan skjule kraften i historien. Og de tre hunde er i Jeppesens streg helt fantastiske.

Jeg haster videre til bind to og tre.

Lån tegneserien på biblioteket,

Bedømmelse
Karakter