Politi af Jo Nesbø

Hold da op – “Politi” var mit første møde med Jo Nesbø, og hvilket møde. Efter endt læsning, sidder jeg tilbage med følelsen af at være kørt over af en damptromle. En meget stor, og meget tung damptromle.

At lave et resumé af handlingen, er en næsten umulig opgave. En række betjente bliver slået ihjel på årsdagen for forskellige drab, begået i og omkring Oslo. Nogen lokker dem ud til de gamle gerningssteder, og afliver dem på samme måde som det oprindelige mord blev begået.

Harry Hole sætter sig (efter at have afslået gentagne gange, sådan som helte af hans støbning altid gør) i spidsen for et opklaringsarbejde der næsten er gået i stå – og så sker der ting og sager.

Opklaringsarbejdet hamrer for fuld tryk ud ad en tangent, og som læser er man overbevist om at Harry og Co., har fat i det helt rigtige. Indtil en lille detalje, får det hele til at ramle. Straks efter hamrer teamet ud ad en anden, ligeså troværdig, tangent. Indtil endnu en lille detalje, får det hele til at ramle igen. Mønsteret gentager sig, igen og igen og igen og igen, indtil læseren til sidst er så meget rundt på gulvet, at man hopper på hvad som helst, bare for at få bundet en knude på de mange, mange løse ender. Og da knuden endelig bliver bundet, er det lige før man ikke opdager det. Som læser bliver man med overlydsfart kastet rundt i en handling der stritter i alle mulige retninger. En handling der bliver mere og mere forvirrende og usammenhængende, indtil man for sent opdager, at man for fuld skrue overhalede afslutningen, der næsten forgik i skridtgang.

At Jo Nesbø kan skrive, er indiskutabelt. Han skriver endda rigtig godt, og sammenlignet med andre krimiforfattere, skriver han aldeles glimrende. Alt er gennemarbejdet, og det er et seriøst og næsten ærefrygtindgydende stykke håndværk man sidder med mellem hænderne. Men for denne læser blev det hele bare for meget. For meget handling, i for mange retninger. For mange ord, og detaljer, som alligevel ikke skulle bruges til noget. Og en slutning der efterlod mig med ikke så lidt flere spørgsmål, end de 526 sider besvarede.

“Politi” er spændende, velskrevet, og alt, alt for meget.

Lån bogen på bibliotek.dk