0 kommentarer

Polaroider fra De Døde af Douglas Coupland

af d. 13. januar 2015
Info
 
Forlag
Omslag
Sideantal

207

Udgivet

1997

ISBN

87-21-00544-3

Originaltitel

Polaroids from the Dead

Udgave

1.udgave

 

Douglas Coupland har en udsøgt evne til, at beskrive situationer og personer på en både præcis og morsom måde, og de fleste af hans værker er af samme grund læseværdige (også selvom Coupland nok aldrig får Nobelprisen i litteratur).

Med “Polaroider fra de døde” har Coupland skrevet en samling essays (eller fortællinger) om afdøde mennesker, der har haft betydning for forfatteren, og samlingen er ligeledes garneret med essays om steder i verden, der står forfatterens hjerte nær.
Fortællingerne i bogen har det tilfælles, at de kredser om personer, der især var populære i 90´erne, og bogen er af den grund måske især interessant at læse for de af os, der stadig husker hvorfor 90’erne var fantastiske.

Coupland beretter bl.a. om Kurt Cobains selvmord og hvordan dette gjorde et uudsletteligt indtryk på vores canadiske forfatter, om hvorfor Lions Gate Bridge i Vancouver, Canada har så stor betydning for mange indbyggere i Vancouver (herunder naturligvis forfatteren selv) og om hvordan en tilfældig tysk journalist satte aftryk på Couplands sjæl i 90´erne fordi Coupland i meget høj grad kunne genkende sig selv i den unge og tilforladelige journalist – det er ganske enkelt en glimrende fortælling om et fabelagtigt årti.

“Polaroider fra de døde” er en bog, som er relativt hurtigt læst, men som formår at begejstre læseren og skubbe læseren ned af Memory Lane til de gode, gamle 90’ere, hvor grunge var in og internettet stadig var nyt og hipt.

Bogen er særdeles læseværdig, spændende og formår at charmere læseren, og jeg anbefaler bogen på det varmeste til de bog-gnaskere, der kan lide præcise beskrivelser og som kan lide at blive mindet om fortiden.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter