Hestehullerne af Tina Månsson

Nu om dage er det ikke så tit, man møder mennesker, der kan FORTÆLLE, men det kan Tina Månsson gennem en gruppe gamle mænd, der har boet hele deres liv på et fiktivt næs ”Næsset”.

De gamle mænd skal snart dø, så de har et behov for at give deres historier fra Næsset videre, inden Vorherre tager dem ombord, og du kære læser er inviteret til at høre med.

”Det vi har tænkt os at fortælle, omhandler de andre. Os kommer I med andre ord ikke til at lære at kende. Det eneste, I får at vide om os, er, at vi snart skal dø. Nogle mennesker går døden i møde med værdighed.  Det gør vi ikke. Vi har kun et ønske om at undgå den, vende om og løbe den anden vej. Som om det skulle gøre nogen forskel. Døden har indtil videre ikke fået noget kønt frem i os, lad os sige det sådan. Vi har derfor intet behov for at beskæftige os med os selv. Desuden har vi jo i et helt liv slæbt rundt på disse kroppe fyldt med smerter og lyster, hemmeligheder og længsler, og bare tanken om at skulle kredse yderligere om os selv fylder os med uendelig træthed.”

Når man har levet hele sit liv på Næsset ved man en masse om hinanden, og det man ikke ved, digter man videre på – enten selv, eller ved at en fjer bliver til ti høns, som H. C. Andersen fortalte.

Her er en historie om den fynske vikar-præst, der af menneskekærlighed bestiller en prostitueret til den jomfruelige organist, og om kirketjeneren Inge, der ved en tilfældighed bliver vindueskigger og belurer fiskeren Lau, når han klæder sig nøgen bag sit gardin. Her er historier med titler som ”Manden med de ubrugte læber” ”Historien om pigen, der ville finde sin mor” og ”Hestehullerne”.

Hver og en er historierne unikke og dog alligevel universale og som en rød tråd igennem alle fortællinger går, at de er fortalt videre fra person til person, og der er nok pyntet lidt hist og her og hakket en hæl og skåret en tå. Men et er sikkert, der er et gran af sandhed i dem alle.

Jeg nød fortælleglæden og ser for mit indre øje de gamle mænd sladre godt og grundigt om, hvad de har set og hørt – og varme sig ved, at nogen gider lytte.

Læn dig tilbage og nyd historierne bid for bid – de egner sig supergodt til at blive læst op, og jeg vil holde øje med, når de kommer på lydbog så nyde dem tilbagelænet i en skumringstime.

Lån bogen på biblioteket