0 kommentarer

Den usynlige verden af Helle Skydt Nielsen

af d. 8. november 2005
Info
 
Sideantal

48

Udgivet

2005

 

Alle mennesker stifter på et eller andet tidspunkt bekendtskab med eventyr fortalt til og for børn og barnlige sjæle. I 200 året for H.C. Andersens fødsel er det dejligt at erfare, at eventyret fortsat lever lige midt i blandt os alle, og det er dejligt at blive mindet om, at aldrig har det været vigtigere at fordybe sig i fortællekunsten til glæde og gavn for børn og voksne og specielt for børnenes almene dannelse og udvikling. Gennem samværet om fortællekunstens glæder kommer børn og voksne tættere på hinanden, og hvis man lytter til børnenes dejlige umiddelbare måde at se verden på, så kan den voksne også lære.

Eventyret kan alt det, vi ikke kan i hverdagen, hvor vi hele tiden skal forholde os til sandhed, og ærlighed. Der kan vi i eventyrerne, helt fordybe os i fantasiens verden og her kan alt blomstre og gro, blive fortryllet og være fortryllet og de mange menneskelige begreber kan forstørres op, således at de kan føles helt ind i sjæl og hjerte, og måske derigennem finde sin rigtige orden i barnets sjæl.
Derfor hilses denne nye bog af Arielle Javanna Nielsen: ”Den usynlige verden”, mere end velkommen.
Det er en forlængelse af H.C. Andersens begrebsverden fortalt i kort form. Den handler om dragetrolde og gnomer, der viser os kærlighedens budskab sendt fra hjertet. Gennem læsningen af bogen lærer børnene, at de selv har adgang til at udvide og udvikle fantasien, og derved opdage deres spiritualitet, hvis de åbner deres tredje øje, noget de fleste børn kan som den selvfølgeligste ting i verden.
Arielle J. Nielsen rammer lige ind i Hjertet på børnene med fortællingen om gnomen Spilde som har den helt unikke evne at kunne se med sit tredje øje. Har vi andre mon også denne evne? Ja det kan komme an på en prøve, som vi alle kan efterprøve, hvis vi føler for det.

Stort til lykke med denne unikke, glade og kærlige børnebog, sendt som en gave til børn og voksne fra forfatterens evne til at se med sit tredje øje.

Bogen er illustreret med sort hvide tegninger, kunstnerisk tegnet af forfatteren. Disse tegninger kan bruges af børnene efter endt læsning til selv at farvelægge figurerne præcis som de har set og opfattet deres egne indre billeder dem. Hvert engel barn får derved deres helt egen udgave af bogen ”Den usynlige verden”.

 

Bedømmelse
Karakter