Poesibog af Naja Marie Aidt

Naja Marie Aidt har jo lige vundet Nordisk Råds Litteraturpris, så jeg var spændt på hendes nye digtsamling.

Layout og indbinding af “Poesibog” er.. ja lækre. Ikke nogen minimalistiske smalle steder her, og er det ikke vidunderligt! Det mindsker bestemt ikke nydelsen af digtene, at de står skrevet på tykt, ‘bladrevenligt’ papir.

Indholdet er meget kompakt, så for mig fungerede det klart bedst at læse “Poesibog” i små bider. Den er delt op i flere temaer og afsnit bl.a. Årstiderne. Der er også en del prosastykker og digte som omhandler en trist barndom blandt 68-er forældre.

Hos Naja Marie Aidt er der plads til både sjov og alvor, og flere af hendes digte rammer vidt forskellige tangenter i ånden. Sprogblomsterne folder sig både ud på stærke billeder i kradse farver, men også i blide akvareller.

Der er lidt for enhver smag, digte man måske går let henover – og digte man læser flere gange (og måske endda kopiere over i sin egen poesibog eller hænger op på køleskabet 🙂 Det giver en afvekslende læseoplevelse, hvilket for mig er meget positivt.

Fra “Min lede er så stor” i 2 dele, der emmer af hverdagsfrustrationer og ja… lede, til den poetiske og smukke “Man belaver sig på at ville afsted” der er et overflødighedshorn af farver og sommerstemning.

Her en lille smagsprøve fra “Min lede er så stor 1 (alt kogt i smadder)”

‘Mælkeskindslugt der pludselig forpester/
hukommelsen, nuet og senere/
Der er ikke noget at komme efter.’

Fra finurlige “Ske” og sprudlende “Heste” til de rå “Bryllup”, “Punkt” og “Ti år” som med ubehagelig præcision rammer de mere triste og mørrke toner.
Her fra “Bryllup” om børnene, der er til faderens bryllup med den gravide kone nr. 2:

‘vi var på en måde en sær og lidt anstrengende bagage, som vores far havde med sig, noget der ligsom flagrede ud af hans lommer, selv om han hele tiden forsøgte at stoppe det ned’… ‘og det var tydeligt for enhver, at her var den nye familie som der skulle satses stort på.

Det har været spændende læsning, og inden jeg sætter mig ud i solen lige et sidste citat fra “Man belaver sig på at ville afsted”:

‘Men igen sukker natten, fortrækker for pippende morgen./ Forlad de knirkende spørgsmål, hvid støj i hjernen./ Det er en anden slags støj der skal til: brag, eksplosioner./ En ridderspore er væltet i tankestormen, bind den op, der er kaffe.’

 
Lån bogen på Bibliotek.dk