Navnløse veje af Einar Már Gudmundsson

I 1995 blev Nordisk Råds Litteraturpris tildelt den islandske forfatter Einar Már Gudmundsson for hans roman ”Universets engle”, der med god ret kan kaldes et mesterværk, et nødvendigt digterværk og for litteratur, der slet ikke er til at være foruden.

Einar Már Gudmundsson har dog også skrevet flere andre glimrende bøger, der bestemt er læseværdige – og selvfølgelig anmeldt her på landets bedste bogsite.

”Navnløse veje” er en roman, som er en selvstændig fortsættelse til de prisbelønnede romaner ”Fodspor på himlen” og ”Drømme på jorden”, der handler om jævne menneskers liv på Island i det 20. århundrede.

Romanens hovedpersoner er Ragnar og Ivar, der er ud af en stor børneflok (6 børn). Den store børneflok har haft en hård barndom, hvor pengene var så små, at børnene blev adskilt og kom ud i forskellige plejefamilier, hvor de voksede op.

Som voksen melder Ragnar sig til den spanske borgerkrig, men vender tilbage til Island som en mand plaget af voldsomme krigstraumer. Ivar ender med at blive en holden levemand, der tager på ferie i Schweiz, løber på ski af elfenben og indleder affærer med velhavende grevinder og prinsesser.

”Navnløse veje” følger dels Ragnar og Ivar som voksne, men følger også deres forældre, bedsteforældre og børn og det liv disse personer hver især fører sig.

Persongalleriet er dog alt for omfattende – i hvert fald for denne anmelder. Da jeg havde læst en tredjedel af bogen, havde jeg allerede mistet overblik over alle der personer, der optræder i romanen – og jeg havde i særdeleshed mistet overblikket over, hvordan alle personerne er i familie med hinanden. Forfatteren kunne med fordel have skåret en tredjedel af romanens personer bort – eller blot valgt udelukkende at fokusere på Ragner og Ivars liv.

Selvom persongalleriet er for omfattende, er ”Navnløse veje” alligevel en læseværdig roman. Bogen giver et fint indblik i jævne menneskers liv på Island i starten af århundredet – og jeg synes faktisk i det store hele det var spændende at følge familiens liv på godt og ondt.

Einar Már Gudmundsson skriver overbevisende om den islandske underklasses historie, og jeg kan virkelig godt lide kombinationen af realisme og humor, der findes i stort set alle bøger af Einar Már Gudmundsson.

”Navnløse veje” er ikke lige så god som forfatterens tidligere bøger, primært fordi persongalleriet var for omfattende, og jeg derfor savnede, at lære flere af romanfigurerne bedre at kende. Det ændrer dog ikke ved, at ”Navnløse veje” er en udmærket og læseværdig bog – der dog ikke kommer helt op på samme niveau som forfatterens øvrige romaner.

Lån bogen på bibliotek.dk