Urta – Hunsæl af Gerður Kristný

Gribende og barskt. Det er det første jeg tænker når jeg sidder tilbage efter endt læsning af denne digtsamling. Og havde jeg ikke fået oplyst fra omtale af bogen at den handler om en jordemoder, der selv fik mange børn, som røre ved en hunsæl og derfor grundet overtro må stoppe sit hverv, så ville jeg nok have været ret meget i tvivl om præcis hvad den handlede om. Dog ville jeg stadig have følt den dystre tone og mærket hvordan digtene i sin enkelhed, giver et indblik i et liv hvor det at være forbundet med naturen er yderst vigtigt. Det er en hård omgang med også en smuk fortælling, på en og samme tid. Man følger en kvinde i hendes liv og hvordan hun gennem hårdt arbejde og sorg, alligevel formår at være noget for sine børn. Og hendes sammenhørighed med den sæl hun rører ved, da den føder sin unge, er både trist og smukt. Det er svært at beskrive, men der er noget meget rørende over digtene. Ikke mindst fordi det er digte er i sammenhæng beretter om et liv, der er levet med smerte, kærlighed og en tro på at livet er noget vi deler – ensomhed til trods. Der er ikke mange digtesamlinger man kan sammenligne med her, og det er i sig selv et værk som byder på noget andet end det gængse. Det fastholder sin læser, selv om der ikke er mange ord, for man kan ikke rigtig slippe kvinden, før man når igennem bogen. Man føler en omsorg både fra kvinden, men også overfor kvinden der omtales. Men det er også familie til forfatteren, så det giver i sig selv god mening. Et flot værk, som rammer noget essentielt hos læseren, da det skaber en forståelse for hvordan et liv også kan se ud.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket