Når de døde rejser sig af T. Kingfisher

’Når de døde rejser sig’ er T. Kingfishers gendigtning af Edgar Allan Poes gotiske gyser ’Huset Ushers Fald’ fra 1839.

Vi befinder os i landet Ruravia. Den tidligere soldat Alex Easton modtager nyt om, at barndomsveninden Madeline Usher er meget syg og skynder sig hjem til Ushers herregård, for at være behjælpelig. Huset er i en horribel tilstand og ligeså dets beboere. Madeline Usher bevæger sig kun nødigt og er nærmest gennemsigtig, mens hendes bror Roderick Usher virker meget hærget.

Det viser sig hurtigt, at ikke kun huset og søskendeparret er plagede. Omgivelserne føles ikke længere sikre at bevæge sig rundt i. Den nærliggende sø lugter fælt, og er forplumret med en ukendt svampeart, der æder sig ind på alt.

Mens Madeline hurtigt nærmer sig sit endeligt for øjnene af dem, forsøger Alex Easton sammen med en svampekender og en læge at gennemskue, hvad det er ved huset Usher, som er ved at tage livet af sine beboere.

’Når de døde rejser sig’ er velskrevet og balancerer dygtigt mellem modernisering af den oprindelige historie og opretholdelse af markørerne for en ældre, klassisk tekst. Den er ret dialogtung, med denne meget høflige og dannede, for ikke at sige højpandede, facon, hvor velklædte mænd sidder i lænestole og debatterer med røg og en sjus.

Ikke en scene som bruges ofte i underholdningen i dag.

Endelig tager jeg aldrig rigtigt alvorligt, at ’det onde’ er en svamp. Det er simpelthen for syret til, at jeg rigtig lader mig skræmme.

På trods af mine anker, er bogen en god oplevelse. Især læsere der glædes ved gotiske fortællinger, skal tage ’Når de døde rejser sig’ med.

T. Kingfisher er pseudonym for Ursula Vernon.

Se om bogen er hjemme på Biblioteket