0 kommentarer

I hovedet på Sherlock Holmes – den skandaløse billet af Cyril Lieron

af d. 10. maj 2022
Info
 
Sideantal

50

Udgivet

2021

ISBN

9788770858670

Originaltitel

Dans la tête de Sherlock Holmes - l'affaire du ticket forfatter, kunstner, farvelægger: Benoit Dahan; forlæg: A. Conan Doyle; oversætter: Ole Steen Hansen

 

Det er min opfattelse af mesterdetektiven Sherlock Holmes skiller vandene; enten falder man pladask på maven for hans umenneskelige deduktionsevne og nærmest magiske intuition – eller også har man den diametralt modsatte oplevelse. Jeg hører til blandt sidste gruppe, der finder Holmes direkte trættende. Hvorfor så læse og endda anmelde en tegneserie om figuren? Fordi min nysgerrig blev vakt af omtalerne på diverse tegneseriesider, der nærmest er herostratisk storrosende. Og på flere punkter har de etablerede kritikere ret:

  1. Der er vitterligt taget nye metoder i brug i tegnearbejdet. Benoit Dahan lader læseren holde sider op mod lyset for at se detaljer fra næste side passet ind og fungere som kriminelt afslørende beviser.
  2. Som på forsiden er Holmes flere steder tegnet i silhuet hvor hans hoved vises som et maskineri, hvor en lille Holmes smutter rundt og passer forskellige brikker sammen i et gigantisk og knudret puslespil. På den måde anskueliggøres hvordan Holmes kommer frem til sine ‘mirakuløse’ deduktioner. Og det gør faktisk figuren menneskelig og troværdig.
  3. Sideopbygningerne leges der konstant med, f.eks. læser man automatisk fra venstre mod højre, men sandelig også ganske ubesværet den anden vej.

Men selvom historien om den skandaløse teaterbillet stater ret spændende, bliver det hurtigt deduktion på deduktion. Dr. Watson reduceres som sædvanlig til en dilettantisk tilskuer – al hæder og respekt for det originale oplæg er bevaret, men  Watson kunne godt genopdages som en mere værdig makker for Holmes, målt på intellekt. Finten med Holmes hjerne som et effektivt maskineri fungere glimrende, men det er en finte der hurtigt kommer for meget i brug. Derfor er undertegnedes selvfede og ikke specielt ‘Holmes-fascinerede’ dom, at værket grafisk er både nytænkt og spændende, men historien blot evindelig gentagen opvisning af detektivens alt for fantastiske vid.

 

Lån tegneserien på biblioteket

Bedømmelse
Karakter