0 kommentarer

Over det kinesiske hav af Gaute Heivoll

af d. 5. februar 2023
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

254

Udgivet

2015

ISBN

978-87-638-3365-3

Originaltitel

Over det kinesiske hav

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Norske Gaute Heivoll har med ”Over det kinesiske hav” skrevet en smuk historie om at tage hånd om de svage og møde mennesker, hvor de er.

Så vidt jeg har kunnet google mig til, er romanen skrevet over en virkelig historie – og med alle de grusomme historier, der dukker op i disse år om forsorgshjem, der har drevet alt andet end omsorg, var det en fornøjelse at læse en historie om en familie, der i 50’ernes Norge gav en håndfuld åndssvage eller udviklingshæmmede et kærligt hjem.

Vi møder jeg-fortælleren, da han er ved at tømme sit barndomshjem efter moderens død, og efterhånden, som han tømmer rum for rum, rulles familiens rørende historie op.

Hans forældre var i en ung alder ansat på et hjem for det man i den tid kaldte sindssyge og åndssvage, henholdsvis som sygeplejerske og diakon. De besluttede sig for at åbne deres eget lille ”galehus”, hvor de mod betaling kunne tage hånd om et antal åndssvage, der skulle indgå i familien, så godt det kunne lade sig gøre.

Til at starte med har de tre voksne i pleje: Martiassen, der hver dag sætter sig under asketræet i haven på sin taburet; Jensen, der har været i Amerika og fået et traume, og nu bruger tiden på at læse blade, der bliver sendt til ham fra et amerikansk college; og sidst Josef, der læser hele den lille bys bibliotek fra ende til anden, men som ikke kan huske, hvad han har læst, og så bare starter forfra. Alle enfoldige mennesker, der har fundet hver deres mening med tilværelsen.

En dag bliver familien anmodet om at tage en søskendeflok i pleje, hvor alle er tilbagestående i mere eller mindre grad – faktisk har de gennem en årrække levet som dyr hos dysfunktionelle forældre. Der bliver indgået en kontrakt omkring plejeforholdet og kontrakten kan opsiges med en måneds varsel.

Børnene bliver optaget i den utraditionelle familie, og vi hører om dagligdagen med en underlægningsmusik af konstant omsorg, respekt og kærlighed. Børnene vokser til, bliver kønsmodne og steriliseres, for det gjorde man dengang. Mere vil jeg ikke fortælle her, dagene og årene fortælles så smukt i romanen. Flere steder i bogen bliver de åndssvage omtalt som solskinsbørn, og det fandt jeg passede fint til historien.

Da jeg-fortællerens lillesøster en dag dør i en ulykke, sænker en mørk skygge sig over den sammensatte familie. Som det var dengang, blev der efter begravelsen ikke talt mere om det. Man levede videre i tavshed, og alle måtte hver for sig finde vejen ud af sorgen.

En dejlig roman skrevet i et afdæmpet, men dog smukt og til tider humoristisk sprog.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter