Kentauren i haven af Moacyr Scliar

21. september 1973 fejrer den jødisk-brasilianske forretningsmand Guedali sin 38-års fødselsdag på en tunesisk restaurant – Fristelsernes have – i millionbyen Porto Alegre sammen med sin labre kone Tita og otte nære venner. Han flirter med en ukendt dame, livet er godt.

Handlingen spoler tilbage til 1935, til den dag, Guedalis mor fødte ham under umenneskelige smerter. Den lille var nemlig ikke så lille igen, og han var bestemt ikke skabt som andre børn; han var halvt menneske, halvt hest. Et mytologisk væsen, en kentaur.

På dette tidspunkt under læsningen af en tydeligvis alvorligt ment historie sidder man (jeg) tilbage og tænker: Hvordan ender et hestemenneske med en yndig kone og gode venner på en tunesisk restaurant? Og: Orker jeg at læse en bog, hvor hovedpersonen er en smuk mand, der elsker at galoppere rundt i vildmarken?

Heldigvis har jeg førhen læst masser af den særegne jødiske form for magisk realisme, som eksempelvis nobelpristager Isaac Bashevis Singer excellerede i; det store, brogede eventyr i den gråmelerede hverdag. Jeg har læst Peter Høegs ”Kvinden og aben”, hvor en hyperintelligent menneskeabe scorer en dejlig kvinde. Og jeg ved jo, at hvis bare forfatteren er dygtig nok, vil man som læser sluge selv meget store kameler.

Den jødisk-brasilianske forfatter Moacyr Scliar er ikke bare dygtig, han er brillant. Næsten på niveau med førnævnte Singer. Hans vidunderlige fortælling “Kentauren i haven” er i dén grad læseværdig; bogen er da også kåret som et af de 100 største værker i moderne jødisk litteratur. Han har i øvrigt også fået oversat en anden fin (og ret udsyret) bog til dansk, ”Kafkas leoparder”.

”Kentauren i haven” er en vildtvoksende jungle myldrende med almenmenneskelige dilemmaer, familietraditioner versus en ny tids værdier, kultursammenstød mellem jødisk ortodoksi og brasiliansk frisind; samt runde bryster og (meget) store pikke i frimodige sexscener.

Bogens sprælske handling er lidt svær at referere, men så meget skal røbes, at Scliar hele vejen har fat i den røde tråd – nemlig hvordan en ung mand, der er født med hove, hale og en kolonorm schlong, kan ende med en attraktiv kone, et par dejlige tvillinger og et stort selskab af gode venner.

Fun fact sakset fra Wiki: “Scliar commented on his use of the centaur as a metaphor: “The centaur is a symbol of the double identity, characteristic of Jews in a country like Brazil. At home, you speak Yiddish, eat gefilte fish, and celebrate Shabbat. But in the streets, you have soccer, samba, and Portuguese. After a while you feel like a centaur.”

Lån bogen på biblioteket