200
15-05-2024
9788775716456
Jordmor i Nidaros 4- Fortielser
1. e-bogsudgave
Trondhjem 1918.
Den unge jordemoder Margrete opdager noget chokerende i sin tante Lauras kælder, som bekræfter den mistanke hun har haft til sin fætter Ulrik.
Samtidig kommer der nogle sandheder for en dag, som chokerer Margrete og får stor betydning for familien.
Den spanske syge er kommet til byen og begynder lige så stille at få betydning for personalet hos E.C Dahls Fødselsstiftelse.
Doktor Jonas Bakke får nemlig et uventet brev fra sine svigerforældres tjenestepige, hvor der står at de er blevet smittet.
Da Jonas’ søn Jon bor hos svigerforældrene, på grund af en uoverensstemmelse angående forældremyndigheden, skynder han sig at tage afsted inden det er for sent.
Det der møder ham var dog ikke hvad han havde regnet med. For da Jonas ankommer er hans svigermor allerede bukket under og det står skidt til med den eller så livsstærke svigerfar.
Der bliver heldigvis sluttet fred mellem alle parter og Jonas får lov til at tage sin søn med tilbage til byen.
I mellem tiden står Margrete over for et svært valg.
Ikke nok med at der er knas i familien, bliver hun også vidne til en ung kvindes død, efter fødslen af en lille pige.
Tilbage står den unge enkemand, Anders, som har desperat brug for Margretes hjælp.
Det bliver starten på et bekendtskab som får stor betydning for Margrete. Så da hun en dag kommer på besøg og finder ud af at huset, hvor Anders og hans lille datter bor står i brænd, ved hun at hun må gøre alt for at hjælpe dem.
Knust og udmattet vender hun tilbage til stiftelsen, hvor hun falder om, med symptomer på den spanske syge.
Bog 4 i Jordemoderkrøniken starter, som de andre, hvor den sidste bog sluttede.
Der er spænding og chokerende bekendtgørelser (som man ikke havde regnet med) fra start af og det høje tempo fortsætter.
Endnu et gensyn med de dejlige karakterer, som i denne bog står over for nogle svære valg der kan få store konsekvenser.
En lidt trist historie der rummer lidt af hvert, sygdom, ulykke, død, knuste hjerter osv.
Hvis man godt kan lide TV serien Sygeplejeskolen er denne serie noget for dig. Den indeholder drama, intriger blandt personalet (samt i familien), voldsomme fødsler, ulykker, læger, sygeplejere, jordemødre og kærlighed.
Margrete er en dejlig hovedperson som er let at relatere til, så jeg glæder mig til at læse videre specielt efter den spændende slutning.

