Politiske promiller af Jacob Pedersen

Har det dansk folk valgt en flok fordrukne politikere til at regere landet? Nej.

Har det dansk folk valgt en flok dydsmønstre af afholdsfolk til at regere landet? Nej.

Sandheden ligger overraskende nok lige midt imellem. Det er i hvert fald konklusionen i  Jacob Pedersens bog “Politiske Promiller” med undertitlen  “Beretninger om alkohol i magtens centrum”. 

Forfatteren fremhæver, at hans bog er det førte forsøg på dels at kortlægge de snoede politiske sidegader, der fører til og fra hovedvejene og dels til at finde frem til, hvorfor alkoholkulturen har forandret sig sig så meget, som den unægteligt har.

Jacob Pedersen tager sine læsere med en tur til fortiden. Dengang kæmper som Th. Stauning, Per  Hækkerup, Viggo Kampmann, Jens Otto Krag, Jens Peter Jensen,  og med dem flere andre så dybt og ofte  i spiritus flaskerne. Det var var almindelig kendt, men vakte  alligevel 9ikke   offentlig foragt eller forargelse.

Der er gået 50 år siden Jens Otto Krag stod af, og det er den tid bogen koncentrere sig om. Det sker ved samtaler med en række politikere.

Sjovt nok var ingen af dem berusede i de episoder, de fortæller om.

I 1981 var Mogens Lykketoft nyvalgt folketingsmand. Han beretter om en bus, der kørte ham og en række kolleger til en konference i Holland. Den var ikke kun fyldt med politikere, men også med øl og diverse former for spiritus. Resultatet var døddrukne folketingsmænd, da bussen ankom til sit bestemmelsessted. Lykketoft bedyrer, at det var første og sidste gang en bus blev brugt, når MFérne skulle udenlands.

En af grundene til, at spiritus i dag er mindre udbredt på Christiansborg er, at medlemmerne nu har lettere ved at komme hjem til deres familier – og ikke som før sad og hængte  (drak) i Snapstinget. Hertil kommer, at der er brug for flere af MFére til at besætte udvalgsposter, så der ikke mere er en stor gruppe, der ikke havde så meget at bestille og derfor kedede sig.

Men tage ikke fejl. En øl, nogle glas vin,  spiller så sandelig fortsat en vis rolle på borgen.  Flere af deltagerne i bogen fremhæver betydningen af, at man drikker en øl eller et glas vin  og hygger sig sammen med politiske modstandere. Det kan ske, når der for eksempel er indgået et  forlig efter lange og opslidende forhandlinger. Det kan også ske uden at skulle skåle for noget. Man lærer bedre hinanden at kende, når man kan tale om andet end politik. 

To tidligere politikere hævder, at Lars Løkke Rasmussen som statsminister bevidst udnyttede servering af vin, når der skulle forhandles. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, Liberal Alliance, siger, det skete for at gøre ham svag i afgørende øjeblikke. Hvorimod Lars Løkke viste stor udholdenhed. Dansk Folkepartis daværende lederen Kristian Thulesen Dahl erklærer, at han aldrig kørte selv, når han blev kaldt til Marienborg af Lars Løkke Rasmussen. Thulesen Dahl vidste, at han ikke ville være i stand til selv at køre derfra.

Jacob Pedersen (f. 1995) er kandidat i statskundskab. Halser læseren efter store skandaler bliver han skuffet. Drukkenskab er en alvorlig sag, helt sikkert, men i visse situationer kan der godt gives et anstrøg af humor. Det mangler helt. Og spørgsmålet er om det er en nødvendig bog, Pedersen har leveret. Den viser, hvad der ikke kan overraske, at de 179 MFère er mennesker som mennesker er flest.

Lån bogen på Bibliotek.dk