0 kommentarer

Skindet på næsen af Lisbet Kjær Johansen

Info
 
Sideantal

229

Udgivet

2024

ISBN

9788740086300

Originaltitel

Skindet på næsen

Udgave

1. udgave

 

Karen og Louise er gamle veninder fra Vestjylland. Begge bor nu i København.
Louise bor i den herskabslejlighed de to lejede sig ind i sammen med to andre venner, da de i deres pure ungdom kom til København. Herskabslejligheden fik siden ændret status og er ny klarificeret som andelsbolig. Købt af Louise på et gunstigt tidspunkt for en slik.
Karen bor også i en andelsbolig, dog købt noget dyrere. Faktisk så dyrt, at hun efter sin fyring som ufaglært ikke har råd til huslejen.
Karen er en snarrådig kvinde, der altid har holdt skindet på næsen, så hun lejer lejligheden ud til airbnb. Det er godt nok ulovligt, men Karen har altså mange slægtninge fra Jylland, der gerne vil overnatte i København sammen med deres larmende børn og kufferter.
Karen får adskillige advarsler og er meget tæt på at blive smidt ud af lejligheden.
Skæbnen vil så, at Louises mand får en midtlivskrise og flytter fra Louise og børnene. Louise er ikke super god til at få det hele til at hænge sammen, så inden længe er Karen flyttet ind og har overtaget madlavning, indkøb, tøjvask…….
Det er meget hyggeligt for en stund, men Karen har store planer. Hun vil gerne købe sig ind i herskabslejligheden og bo der som i gamle dage.
Karen har masser af tid, og opretter også airbnb på et af børnenes værelse i den alt for store herskabslejlighed. Hun har godt nok ingen uddannelse, men hun er ferm i et køkken og er fantastisk til at få gæsterne til at føle sig hjemme. Hun og Louise aftaler (vist nok) at Karen skal flytte ind permanent, så Karen opsiger sin egen andelsbolig.
Så er det jo lidt uheldigt, at Louises mand bliver færdig med sin midtlivskrise og gerne vil flytte ind igen. Karen har sine egne regnemetoder og beslutter, at Louise og Nis skal betale hende en anseelig sum idet hun vist aldrig blev købt ud af herskabslejligheden i sin tid. Desuden har Karen en klemme på Nis, som hun ikke er bange for at benytte sig af.

Skindet på næsen lyder godt på papiret. Bagsideteksten siger at fokus er boligmarkedet, ulighed og den indre dynamik i venskabet mellem Louise og Karen. Det glædede jeg mig meget til at læse om. Jeg synes dog desværre, at Lisbet Kjær Johansen går lidt let hen over karakteristikken af de to kvinder. Jeg er helt med på, at vi i lige så høj grad er vores handlinger som vores tanker, men jeg kommer aldrig rigtig helt ind i Louise og Karens indre. Det er en skam, for jeg tror, at der foregår meget interessant derinde. Bagsideteksten fortæller også, at der sker en magtforskydning mellem de to veninder undervejs. Jeg kan se det, på handlingen i slutningen, men ærligt talt er Karens opførsel der så out of character, at jeg slet ikke forstår, hvordan vi kom dertil.  Det er meget ærgerligt, for for mig at se, er det bogens allerstørste potentiale; At beskrive hvorledes det kommer så vidt, at Karen gennemgår et udviklingsmæssigt kvantespring.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter