320
2021
9788775718825
Den største gaven (julespesial) - oversat af Giovanna Alesandro
1. udgave, 1. oplag (2021)
Julespeciel om Familien Winther.
Lady Rose Ashmore er nygift og flyttet til England med sin mand Dimpy.
Alt summer af lykke for parret og Rose glæder sig til at holde en dejlig jul med familien i England.
Det hele tager dog en drejning og Rose bliver sent ud til sine bedsteforældre og tante Elisabeth på Oaktree Manor tidligere end forventet, mens Dimpy har vigtige ting at tage sig af i London.
Fortvivlet prøver Rose at holde julestemningen oppe trods sin mistanker mod Dimpy og hvad det er der tynger ham sådan at han trækker sig fra hende. Det får hun dog svar på da der en kold December dag dukker en fremmed op på deres dørtrin.
Jeg synes det var en god læseoplevelse, med en hyggelig julestemning men samtidig en spænding ved at finde ud af de forskellige karakterers hemmeligheder.
Selvom historien hovedsageligt handler om Rose og Dimpy, synes jeg at det også var en rigtig dejlig (og overraskende) historie om Elisabeth og Andrew, samt de altid vittige ordudvekslinger af Roses bedsteforældre.
Katrine Wessel er blevet en af mine yndlingsforfattere fordi hun er så god til at skrive fængslende romaner med dejlige karakterer med deres egen fantastiske personligheder.
Familien Winther er en slægtsserie om en velhavende familie i 1900 tallets Norge (og England) hvor vi følger de forskellige familiemedlemmer og deres naboer, venner, tjenestefolk, arbejdere osv.
Det handler om den uretfærdige klasseforskel og om kærlighed på tværs af klasser, om den gamle og den nye generation og om at måtte kæmpe for sine egne drømme.