Jagten på den tyske forbindelse af Peter Grydehøj

Hvis man er vant til at læse om første og anden verdenskrig, krigshistorie, livet under krigene med mere, så er jeg ikke helt sikker på om man egentlig vil finde denne bog interessant. For ja, den handler måske nok til dels om det, men så alligevel slet ikke. Forfatteren fortæller om sin proces med at lave bogen og hans proces med at komme igennem de forskellige arkiver, for at få fat i dokumenter hvor han kan læse om Arne. Arne er et familiemedlem som blev dømt for at være landsforræder, men det er ikke fordi han rigtig havde gjort noget – udover at arbejde for tyskerne og være medlem af Schalburgkorpset. Og hans kone var heller ikke helt fin i kanten.

Man får lov at læse mange af de retsdokumenter som forfatteren har kunne støve op og man hører en historie om noget familie og hvordan det blev holdt lidt i gemmerne at der var en nazist i familien. Men relevansen udebliver og som læser føler jeg lidt at det er en bog som forfatteren har skrevet til sig selv og sin egen familie, for at få nogen ting på plads om sin families historie. Det er ikke noget man som læser får det store ud af. Og da først bogen også kommer til at omhandle krigen i Ukraine og forfatterens egen holdning til denne samt til andre politiske spørgsmål, så må jeg erkende at jeg står af. For jeg forventede som læser at skulle have en beretning fra og om anden verdenskrig, og ikke en ide om hvad forfatteren mener er rigtig og forkert i forhold til Putins indrykning i Ukraine. Jeg er med på at forfatteren prøver at drage paralleller, men det virker mere som et statement og som om forfatteren har behov for at fortælle om sine egne meninger i den forbindelse – hvor han blandt andet formår at være utrolig nedladende overfor dem der har en anden holdning end han selv har.

Så hvis du forventer en fortælling om en mands virke som nazist, så er der da en smule, men hvis du ikke er familie som forfatteren, så vil du nok som jeg opleve at det ikke er en bog man kan få ret meget ud af. Familiefortællingen kunne sagtens have været det bærende, men så skulle der have været mere gods i samt mindre af forfatterens eget tankespind. En dokumentarisk måde at skrive en bog på, men med alt for meget overflødigt i forhold til det reelle emne.

Anmeldereksemplar.

lån bogen på biblioteket