Rosenkoden af Kate Quinn

Osla, Mab og Beth er tre meget forskellige kvinder. Osla er rig og smuk, ung og uvidende om mangt og meget. Mab er fattig, fandenivoldsk og fast besluttet på at bryde ud af fattigdommens lænker. Beth er usikker, underkuet og selvudslettende. Osla og Mab mødes omkring arbejdet på Bletchley Park i 1940. Osla skal finde hoved og hale i de beskeder som kodebryderne kommer frem til, Mab reparerer og betjener kodebrydningsmaskinerne. De to piger indlogeres hos familien Finch som består af tøffelhelten hr. Finch, den altid dominerende og dømmende fru Finch og deres musegrå datter Bethan (Beth). Det viser sig dog hurtigt at Beth er meget optaget af mønstre og systemer og da Osla opdager dette anbefaler hun ledelsen på Bletchley Park at hente hende ind til en samtale, og Beth får en karriere og en noget anden selvopfattelse og livsanskuelse end fru Finch havde ønsket for sin datter.

Rosenkoden er en overordentligt velskrevet roman om det umage venskab mellem tre unge kvinder. Det er fortællingen om deres respektive kærlighedsforhold. Samtidig hører vi om de opvækstvilkår de tre kvinder har haft og deres opfattelser af, hvad der kan sikre dem gode liv. Rammen for historien er Bletchley Park og qua dette hører vi en smule om 2. verdenskrig og om englændernes rolle i dette. Pigerne er fast besluttede på at have en så normal hverdag som muligt, og de laver derfor en læsekreds, hvorigennem de lærer nogle af deres kollegaer bedre at kende. Alt dette fortælles skiftevis af hver af de tre kvinder, hvis udgangspunkter nogle gange er i deres nutid i Bletchley Park og nogle gange i slutningen af 40’erne efter arbejdet på Bletchley Park er ophørt og kvinderne opholder sig tre vidt forskellige steder i deres liv.

Beth er på et sidssygehospital, indlagt af sin mor og en ukendt landsforræder der er bange for at Beth har brudt Rosenkoden og derved kan afsløre hans/hendes identitet.
Osla søger stadig efter kærligheden og er temmelig opgivende fordi hendes store kærlighed skal giftes med en anden.
Mab har fundet kærligheden i Francis og hvem hun bl.a. siger:

“Mab vidste ikke, hvad hun skulle tænke om den slags breve. Hvordan kunne en mand, der talte, som om der var rationering på hans ordforråd, være så vidtløftig på skrift? Ikke kun vidtløftig, men sjov, skæv, lunefuld, omsorgsfuld …. men hun var alligevel ikke så sikker på, at al han funderen gjorde, at hun forstod ham bedre. Intet han skrev, drejede sig nogensinde om ham selv, alligevel kom der en kuvert fra London næsten hver anden dag. Hvad forventede han, at hun skrev tilbage?”

Noget af det jeg sætter meget pris på ved Rosenkoden er i virkeligheden også dens efterskrift. I afsnittet Forfatteren fortæller tager Quinn læseren igennem bogens personer, og gør nøje rede for, hvilke aspekter af de tre hovedpersoner der er faktiske, og hvilke der er fiktive. Hun fortæller kort om den tid bogen finder sted i, og viser tre fotografier fra den tid af henholdsvis Bletchley Park og en Enigma maskine og en bombemaskine.

Lån bogen på biblioteket