0 kommentarer

Jomfruerne af Alex Michaelides

af d. 27. juli 2021
Info
 
Sideantal

392

Udgivet

2021

ISBN

978-87-400-6948-8

Originaltitel

The Maidens
Oversat af Nanna Lund

Udgave

1.

 

‘Edward Fosca var morder. Det var et faktum.’

En krimi, hvor morderen afsløres i første linje er usædvanlig. Så… kan man stole på Marianas skråsikre udmelding?

Mariana er psykolog med speciale i gruppeterapi. For lidt over et år siden mistede hun sin elskede mand, Sebastian, som hun mødte som 19-årig på Cambridge. Han druknede på en græsk ferieø – og Mariana kan ikke slippe tanken om, at Persefone, dødens gudinde, også kaldet Jomfruen, har haft en finger med i spillet.

De fik ingen børn – men da Marianas niece Zoe mistede sine forældre, tog de hende til sig.

Nu har Mariana fået en foruroligende opringning fra Zoe – som studerer på Cambridge. En af hendes veninder, Tara, er brutalt blevet myrdet, og Zoe har brug for Mariana. Trods en modvilje mod at gense Cambridge, som rummer mange minder, tager Mariana afsted. I toget møder hun den unge Fred, som fortæller hende, at han er synsk – og i øvrigt virker meget interesseret i Mariana.

Edward Fosca – som Mariana er helt sikker på er morder – er professor på Cambridge. Han er populær, fagligt dygtig, hans forelæsninger er interessante og et tilløbsstykke – og dertil er han en flot og tiltrækkende mand. Han underviser i græsk mytologi, og ud over sine forelæsninger underviser han en lille gruppe kvindelige elever, kaldet jomfruerne – det er en af jomfruerne, der er blevet dræbt. Meget peger i retning af Fosca – men han har et alibi. Mariana er dog overbevist om hans skyld, det bliver nærmest en besættelse for hende. Politiet ønsker ikke hendes indblanding – men Mariana må og skal fælde morderen, og hun får hjælp af Fred.

Som et sjovt tvist møder vi Theo (fra ‘Den tavse patient’) i en birolle i bogen, men det er ikke en forudsætning, at man har læst den første bog, den kan sagtens læses alene.

Jeg var virkelig begejstret for ‘Den tavse patient’, og havde store forventninger til denne. Jeg blev hurtigt opslugt af bogen og kunne godt lide det lidt overnaturlige element med de græske gudinder, som stak næsen frem flere gange. Langt hen ad vejen måtte jeg bare læse videre og finde ud af, hvem der havde skrevet den dagbog, der i uddrag er sat ind mellem kapitlerne. Forfatteren forstår at fange læserens interesse fra første side.
Bogen er ikke lige så elegant og godt skruet sammen som hans første bog – måske er det et eksempel på ‘den svære toer’?
Den er nem at gå til, spændende og der er ikke flere personer, end de er til at holde styr på, hvilket er positivt – men jeg må indrømme, at jeg blev noget skuffet over slutningen, afsløringen af morderen. Selv om det var overraskende, var det samtidig et antiklimaks, og jeg havde svært ved at forholde mig til de afsløringer, der kom til slut. Mere kan jeg ikke sige uden at ‘spoile’.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter