Jeg nægter af Per Petterson
287
2013
978-87-92439-45-1
Jeg nekter
Per Petterson er et typisk eksempel på en forfatter af den nyere, nordiske skole. En god en af slagsen. Nøgternt observerende, nøgent sprog, underspillet humor, roligt fremadskridende dagligdags handlingsgang, uhyre bevidst om sin herkomst og sine virkemidler. Petterson er norsk, men han kunne lige så godt være islænding eller svensker.
Et eksempel. En af hovedpersonerne tænker her på den far, han aldrig har mødt:
“Jim vidste ikke hvem han skulle savne, om det var muligt at savne en han ikke vidste hvem var, som han aldrig havde set, som ikke efterlod sig noget tomrum, et skår i tilværelsen som var til at få øje på, et vakuum han ikke mærkede, han vidste ikke om den følelse han havde når han tænkte på netop det, var et savn…”
Jim og Tommy vokser op i en lille norsk bygd og bliver så tætte venner, som man overhovedet kan blive. Jim bor alene med sin kristne mor. Tommys mor har efterladt ham og hans tre søstre med en drikfældig far, der banker dem gule og blå ved den mindste anledning. Somme tider også uden anledning.
En dag bliver det for meget. Tommy sætter sig til modværge; børneværnet griber ind, og de fire søskende bliver spredt hos forskellige familier. Noget går også galt i drengenes venskab, men hvad? Og hvorfor ender den mere praktisk orienterede Tommy med at klare sig bedre end den charmerende, intelligente Jim?
Drengene bliver født i 1952 og mødes ved et tilfælde i 2006 som nogleoghalvtredsårige. Hvad der er sket i mellemtiden, oprulles i sindige tilbageblik. Små, tilsyneladende ubetydelige hændelser viser sig at få livsvarige konsekvenser. Tidens tand gnaver ubønhørligt i alt og alle.
Det er livet i al sin skæbnesvangre banalitet, Petterson beretter om i en sindrig konstruktion, der hele tiden holder læserens nysgerrighed fangen.
De afsluttende afsnit er måske lidt for konstruerede til min smag, men tingene går da net op på den måde. Under alle omstændigheder er det ikke den sidste roman, jeg har læst af den produktive nordmand, der blandt mange hædersbevisninger har Nordisk Råds Litteraturpris stående på trofæhylden.
