Ginette Kolinka – en overlevende fra Auschwitz-Birkenau af Aurore D’Hondt
omkring 250
2024
9788775880867
Da Steven Spielberg stod for at skulle indspille “Schindlers liste” opsøgtes alle de overlevende fra nazisternes forbrydelser mod menneskeheden. I den forbindelse fandt man frem til Ginette Kolinka, der i første omgang intet ville, eller rettere, havde en mental blokering der gjorde at hun ikke kunne, fortælle noget. Men en vedholdende og dygtig interviewer fik langsomt adgang til Kolinkas oplevelser som jøde i Auschwitz.
Ad omveje ender Kolinka som foredragsholder og i publikum befinder sig den 19-årige Aurore D’Hondt. Hun tegner noter undere Kolinkas beretning, som Kolinka imponeres af, og det blev til et samarbejde der resulterede i denne tegneserie. D’Hondts stil er ungdommelig og naivistisk, og understreger troværdigt teenagepigen Kolinkas nedstigning i nazisternes helvedesmaskineri.
I 1942 er halvdelen af Frankrig er under tysk kontrol og det franske politi samarbejder ihærdigt med tyskerne. Således er det ikke tyskerne men franskmpoliti der arresterer ‘Ginettes og hendes familie.
Tyskernes invasion af Frankrig går hen over hovedet på teenagepigen Ginette. Hun lever et ubekymret ungpigeliv, med barnets troskyldighed intakt – og tilsvarende naiv. Men ingen vidste jo til hvilken grad nazisterne ville tage deres djævelskab. De lykkes for familien at navigere, først med jødestjernen syet fast på tøjet, indtil det går op for dem, i hvor høj grad jøders liv blev indskrænket. Vel at mærke inden deportationerne startede. Familien vælger at flytte til den frie zone og antage ny identitet, men fransk politi finder frem til dem, og snart befinder de sig ombord på de forfærdelige togtransporter. Det der for undertegnede er nyt, er at komme med i togtransporterne og høre hvor stort et helvede det var. Ankomsten er ditto traumatisk, vi oplever i første parket Gilettes chok ved at stå blandt massevis af afklædte kvinder. Læg dertil de brutale omstændigheder. Kvinderne får som bekendt rager håret af. Ikke kun på hovedet, men overalt. Ankomsten til selve barakken er endnu et chok. Her sidder kvinder bænket på hug, ryg mod ryg langs barakkens midte, med bukserne ned om hælene mens de udtømmer sig. For enden af rækken står kokken og tilbereder lejrsuppen. Der ligger lig rundt blandt dem der endnu ikke er døde. Gilette reduceres fysisk til en skrælling, mentalt til et uhyre berøvet al medfølelse og menneskelighed.
