I vor tid af Ernest Hemingway

De fleste mennesker forbinder måske Ernest Hemingway med store romaner som ”Hvem ringer klokkerne for”, ”Farvel til våbnene” og ”Den gamle mand og havet”, hvoraf sidstnævnte i høj grad havde indflydelse på, at Hemingway vandt Nobelprisen i litteratur i 1954.

Hemingway var dog også en fremragende novelleforfatter og i 2021 udgav Lindhardt og Ringhof novellesamlingen ”I vor tid”, som er den samling af noveller, der først henledte verdens opmærksomhed på Hemingway.

Novellesamlingen udkom første gang i 1925 og indeholder nogle af Hemingways mest berømte noveller, f.eks. ”Bokseren” og ”Indianerlejr”.

Temamæssigt er der fokus på samme emner som i den store forfatters romaner, nemlig krig, kærlighed og heltemod. På den måde er det helt klassisk Hemingway, det samme gør sig gældende sprogligt, hvor Hemingway skriver i en nøgtern stil, man læser en historie, der umiddelbart kan ses som overfladisk, men som i virkeligheden indeholder mange lag lige neden under. Lidt den danske forfatter Helle Helle også skriver, det er ikke tilfældigt hun skriver sådan da hun er inspireret af netop Hemingway.

Bogen åbnes med 3 meget korte noveller, som Hemingway skrev i årene før han boede i Paris. Disse 3 noveller er efter min mening næsten bogens bedste historier. Herefter følger 31 noveller, der også er ret korte, men alle har det tilfælles at de er gennemførte gode historier.

Det er vanskeligt, at gøre denne novellesamling ære med de ganske få ord jeg har til rådighed i denne anmeldelse.

”I vor tid” er uhyre velskrevet, gennemført og viser med al tydelighed hvorfor Hemingway er en af det 20. århundredes største forfattere.  Dette er i høj grad en bog, der har fortjent en plads som et af Hemingways hovedværker. En bog med mange nuancer og som kan tåle at blive genlæst mange gange.

En anden anmelder skrev engang: ”Der er ingen ende på Hemingway, men hvor skal man starte?” Jeg har svaret, det er, at du skal starte lige her, med denne novellesamling.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket