0 kommentarer

Det er historien om Sarah af Pauline Delabroy-Allard

af d. 7. januar 2022
Info
 
Sideantal

181

Udgivet

2021

ISBN

9788793316249

Originaltitel

Ca raconte Sarah (2018)
Oversat af Sofie Vestergaard Jørgensen

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Det er historien om Sarah, er en kort roman i to dele. Første del omhandler livet og kærligheden og anden delen afgrunden og døden.

Det er nytår i Paris, og ved et tilfælde mødes to meget forskellige kvinder. Den ene er alene mor og underviser som gymnasielærer, den anden er en kendt violinist der turnéer med sin strygekvartet. Hurtigt udvikler det sig til et altopslugende kærlighedsforhold mellem de to kvinder. Et forhold der er så hektisk at de ikke kan leve uden hinanden, men samtidig har de svært ved at erkende deres følelser over for omverden, og forholdet ender. Først da Sarah er døende ses de igen, i et sidste farvel.

Fortælleren flygter fra Paris, der er for mange minder om deres liv sammen, så hun søger mod Italien. I havnebyen Triest gennemlever hun

igen og igen den sidste tid med Sarah. Er Sarah død, slog sygdommen hende ihjel eller var det kærligheden. Det er ikke til at vide, men noget gik i stykker da Sarah stoppede deres forhold.

Det har været en stærk oplevelse for mig at læse denne bogen, dels lever jeg sammen med en kvinde, men jeg har også lige været gennem kemo behandling  for kræft, så “Det er historien om Sarah” er kommer helt ind under huden, på en næsten familier måde. Den ekstreme kærlighed der ender med død. Det er en meget velskrevet debut, hvor musikken strømmer ind og ud og leger med ordrerne, med handlingen og med følelserne. Det er en af den slags bøger hvor jeg lige går tilbage og læser en frekvens en gang mere, bare fordi jeg har lyst, fordi formuleringen er svær at give slip på. Ord der taler til følelserne, til hjertet.

En fantastisk bog at starte året på, en bog jeg på det varmeste kan anbefale…..bare sproget….

Da den klassiske musik fylder meget gennem hele bogen, er her et link til bogens sidste musikstykke, Franz Schubert strygekvartet i d-mol Døden og pigen, komponeret i 1824 og udgivet efter hans død.

https://youtube.com/playlist?list=RD8fXYjSmR6Bw&playnext=1

Pauline Delabroy-Allard (1988) der bor og arbejder i Paris, er en af Frankrigs nye litterære stjerner og sammenlignes med ikoner som Marguerite Duras og Marguerite Yourcenar. Hendes debutroman Det er historien om Sarah var nomineret til adskillige priser, og var meget tæt på at vinde den største af dem alle, Goncourt-prisen.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter