Som en havmåge af Jette Dige Rokos

Vi mødte Edith første gang som en lille pige i bogen ‘Sådan en ræven har skidt’. Her fulgte vi hende gennem barndom og ungdom til hun som voksen stod midt i en skilsmisse fra manden Volmer – alene med tre børn.

‘Som en havmåge’ fortsætter fortællingen om Ediths liv. Hun er flyttet til Ålborg med børnene og bor i et rækkehus. Sammen med naboen Else ryger der en del øl ned, og hun erkender, at hun har et problem – men da hun går til lægen og beder om Antabus, bliver hun affejet med, at der jo ikke er noget galt i at drikke øl – siger lægen, der sidder og ryger under konsultationen.

Det er ikke så nemt at være alene, det kniber med at få pengene til at slå til. Volmer spiser hende af med et meget lille bidrag til børnene, og hun må på socialkontoret, hvilket både er ydmygende og nervepirrende, for hun er afhængig af hjælpen. Hun droppede sin uddannelse, da hun – meget ung –  blev gift med Volmer, men det lykkes hende at få en uddannelse som voksen – og et job.

De mænd, hun finder sammen med, er stort set alle alkoholikere – og selv er hun også afhængig af alkohol. Hun har ikke ret meget kontakt med sin familie, det gælder både hendes mor, søstre og de voksne børn. Hun føler sig svigtet af sin mor og søstre, som tog Volmers parti, da de blev skilt. En periode arbejder hun på Færøerne, og her føler hun sig fri – men så møder hun igen en mand, der ikke er god for hende.

Det var fint at følge Edith som voksen, selv om jeg ikke synes, hun har et specielt godt liv. Jeg håber Edith finder ud af at leve et liv, der gør hende glad – uden at hænge på en ‘uduelig’ mand, der udnytter hende. For man mærker undervejs hendes glæde ved at være sig selv og bestemme over sit eget liv – hvilket kan være svært, når hun er sammen med en mand og finder sig i for meget.

Bogen er velskrevet og hvert kapitel har årstal og sted som overskrift, så man som læser ikke er i tvivl om, hvor vi er. Bogen består af en række nedslag i Ediths voksenliv, fortalt i kronologisk orden. Jeg blev ikke helt så opslugt at denne bog, som jeg blev af bogen om Ediths barndom og ungdom. Jeg synes, hendes barndom og ungdom var en.mere spændende periode at høre om end hendes voksne liv. Der sker væsentligt mere fra vi møder Edith som lille pige til hun står som voksen alenemor til 3 børn – end der umiddelbart sker i årene 1970 – 1990, som denne bog dækker. Selv om bogen kan læses som en selvstændig bog, vil jeg absolut anbefale dig at starte med at læse ‘Sådan en ræven har skidt’ og få Ediths fulde fortælling.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket