Ernest Miller Hemingway blev født i 1899 i Oak Park i Chicago, USA og døde for egen hånd i Ketchum, Idaho.

Da han voksede op, tilbragte han sammen med sin familie mange somre ved Wallon Lake i Michigan og dette landskab samt stammerne i området kunne ses i hans første bog “Three Stories and Ten Poems”, som udkom i 1923 i Paris. Han var i lære som journalist i Kansas og arbejdede som frivillig for Røde Kors under 1.verdenskrig på den italiensk-østrigske front. Han blev alvorligt såret som 18-årig og han tog derefter til Milano for at blive genoptrænet. I Milano blev han ulykkelig forelsket og dette kan ses i romanen “A Farewell to Arms” (Dansk: Farvel til Våbnene) fra 1929. Han drog derefter til Paris, hvor han arbejdede som korrespondent fra 1921 til 1926.

Hans år i Paris samt venskabet med Fitzgerald kan ses i bogen “A Moveable Feast” (Dansk: Der er ingen ende på Paris), som blev publiceret efter hans død. Hans stil som journalist var meget enkel og dette ses også i hans forfatterskab. Flere af hans artikler er i dag samlet i værket “By-Line: Ernest Hemingway” fra 1967 og denne stil er inspireret af Tjekhov og Stein (Stein befandt sig i øvrigt også i Paris på dette tidspunkt) og hans gennembrud kom for alvor med novellerne i “In Our Time”, som blev udgivet i 1925 (Dansk: I vor tid). En af hans bedst kendte romaner i dag er “The Sun Also Rises” fra 1926 (Dansk: Og solen går sin gang), hvor han behandlede den såkaldte “lost generation”, som også Fitzgerald arbejdede med. Dette begreb dækker over de unge mænd som vendte hjem fra krigen, men som ikke vidste hvordan de skulle håndtere hjemkomsten – mange af disse fik alkoholproblemer og lignende.

Selv blev han senere hen stamgæst på “La Bodeguita del Medio” i Cuba og han bragte ofte sine vener herind for at byde på barens specialitet. Det var i 1940’erne at han opholdt sig mest på Cuba og dette var efter et ophold som krigskorrespondent i den spanske borgerkrig (dog fik han skrevet en bog efter denne krig, den succesrige “For Whom the Bell Tolls” fra 1940 (Dansk: Hvem ringer klokkerne for?). På Cuba fik han også inspiration og dette kan ses i hans sidste roman “The Old Man and the Sea” (Dansk: Den gamle mand og havet) fra 1952. Alt i alt er mange af hans romaner blevet filmatiseret og han modtog Pulitzer prisen i 1953 samt Nobelprisen i litteratur i det efterfølgende med begrundelsen:

“for his mastery of the art of narrative, most recently demonstrated in The Old Man and the Sea, and for the influence that he has exerted on contemporary style”.

Kilde: Denstoredanske.dk samt nobelprize.org

Læs mere her.