0 kommentarer

Uden skam – Dueslaget af Pernille Redder efter ide af Jim W. Lyngvild

af d. 27. juni 2025
Info
 
Sideantal

372

Udgivet

2025

ISBN

9788775960439

Udgave

1 udgave

 

Sammenholdet i familien Hansen har fået et knæk, efter en tragisk hændelse og medlemmerne vender sig mod hinanden. Angelica slår sig løs i det københavnske natteliv, og etablerer sig i Rødovre i et nyt praktisk ægteskab.
Martin går også nye veje i sin evige jagt på let tjente penge. Han har fundets af at der er store penge i prostitution, og vil etablere byens største og bedste dueslag. På hjemmefronten går det ikke godt, konen er ikke hvad hun har været, så Martin flytter ind på dueslag og finder sig en yngre model. Men fortiden rumler i baggrunden, og overbetjent Rantzau har stadig ikke opgivet håbet om at få knækket Martin.

Bogen er tredje bind i en familiekrønike bygget på Jim Lyngvilds familie (bind et Det geniale kup og bind to Natsværmerne (begge 2024) er også anmeldt her på siden). Til dem der har læst de to forrige bøger, kan jeg bare sige i ved hvad der venter jer, og til alle dem der endnu ikke er begyndt på familie Hansens fantastiske historie, vil jeg varmt anbefale at i ser at komme igen. Som sine to forgængere er det er velformuleret og godt skrevet bog, der er svær at lægge fra sig. Jeg bliver i den grad suget ind i familien og er mentalt flyttet ind på Nørrebro i slut tyverne. Hele bogens fortælling afspiller sig for mit indre blik, og jeg kan fint genkende stederne. Dels er læseoplevelsen også denne gang suppleret af et fint udvalg af gamle foto og dokumenter, og dels boede jeg for godt femogfyrre år siden i Sorte firkant, inden den blev saneret, og har en stor samling af lokalhistoriske bøger om Nørrebro i perioden 1874 – 1950, så for mig er det som at komme hjem.

Vil man læse mere om familien Hansen kan jeg anbefale at gå ind på hjemmeside til bøgerne: www.udenskam.dk, hvor man kan søge på de enkelte familiemedlemmer og få noget baggrundsinformation om serien. Der er dog ikke kommet nogen opdatering målrettet Dueslaget, men der er mange interessante informationer og foto samt link til Pernille Reddes researchmateriale.
Jeg kan varmt anbefale bogen, og ser allerede nu, med stor glæde, frem til endnu en bog serien.

Jim Lyngvild er oprindeligt uddannet designer, men arbejder som fotograf, tv-vært, meningsdanner, iværksætter og kunstner. Han har de senere år stå et bag en lang række store udstillinger rundt om i hele Danmark, ikke mindst på Nationalmuseet og en række andre museer, slotte og godser.
Pernille Redder er journalist og forfatter med en lang karriere i tv-branchen bag sig, blandt andet på DR’s Aftenshowet. Hun skriver både fag- og skønlitteratur og rådgiver kommende forfattere om deres bøger.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Falco, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

 

lån bogen på biblioteket

 

Bedømmelse
Karakter