Helt ude i Hampen – Fodbold og Old Boys af Mads-Peder Winther Søby

Indrømmet, efter at have læst den første bog “En skrøne” i “Helt ude i Hampen” serien af Mads-Peder Winther Søby, var jeg noget skeptisk, da jeg gik i gang med næste bog i serien, “Fodbold og Old Boys”. Ikke alene fordi jeg ikke syntes, at den første bog var specielt vellykket, men også for en stor dels vekommende fordi jeg ikke interesserer mig for fodbold, og ikke forstår spillet. Men jeg blev positivt overrasket, dels over at “Fodbold og Old Boys” var væsentlig bedre end sin forgænger, og dels fordi jeg tilsyneladende deler min uvidenhed omkring fodbold med Hampen Old Boys’ ubestridte og selvbestaltede leder, træner, coach og hofstrateg.

En ny mand flytter fra Aarhus til Hampen. Normalt flytter folk den anden vej, så det er lidt af en sensation. Den nyankomne er ikke alene akademiker, han er også filosof. Uden at nogen helt forstår hvorfor, hævder Anders (vistnok inkl. Anders selv), førnævnte leder af Hampen Old Boys og Hampen generelt, at nytilflytteren ved alt om fodbold – at han er fodboldfilosof. Dette falder på et tørt sted, da Old Boys holdet både har en vigtig kamp mod Ejstrupholm et par dage senere, og mangler en mand. Fodboldfilosoffen selv, der ikke ved noget om fodbold, eller ret meget andet af mere praktisk karakter, bliver hyret på en måde så han ikke tør sige nej, og derfra går det fra slemt til katastrofalt.

“Fodbold og Old Boys” fungerer meget bedre end sin forgænger. Sproget er stadig lidt fjollet, men på en hyggelig måde, der understreger historien, så man langt hen ad vejen kan tilgive det. Tilsyneladende er der heller ikke denne gang brugt krudt på en korrekturlæsning, hvorfor f.eks. flag hele tiden “vejrer”. Ifølge Den Danske Ordbog (Ordnet.dk), betyder det at: “foretage en eller flere indåndinger gennem næsen (med udspilede, vibrerende næsebor) for at lugte noget i luften”. Rigtige flag derimod, de “vajer” – hvilket betyder at: “bevæge sig frem og tilbage, oftest pga. vindens påvirkning”. Opsætningen af bogen er lettere håbløs. Der arbejdes med fast højre margin, men uden orddeling, så vi får ind imellem linjer i fuld længde med tre korte ord og en masse luft. Al tale er skrevet med kursiv, og står uden sammenhæng med teksten i øvrigt. Og forsiden… Som med “En skrøne”, vil jeg taktfuldt undlade at kommentere den.

Alt i alt en meget bedre læseoplevelse denne gang. Det går den rigtige vej, men der er stadig rigtig god plads til forbedring.

Lån bogen på Bibliotek.dk