670
2017
978-87-7180-827-8
Häxan
oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild
1. udgave
Vi er tilbage i de vante omgivelser i Fjällbacka, hos Patrik, Erica og deres 3 børn, kollegaer og familie. Livet går sin vante gang både på politistationen og i den travle børnefamilie, hvor der heldigvis er hjælp at hente når det brænder på – både Ericas søster Anna og Patricks mor Kristina hjælper gerne med børnepasning, oprydning og madlavning. Der er noget hyggeligt ved at følge de kendte personer og omgivelser i Fjälbacka.
Erica er i gang med at skrive en bog om et drab på en lille pige, Stella, som skete for 30 år siden. To 13-årige piger tilstod drabet – en tilståelse, de senere trak tilbage, men trods det blev de kendt skyldige.
I nutiden forsvinder den 4-årige Linnea fra sit hjem – og bliver fundet dræbt samme sted, som Stella blev fundet for 30 år siden. Tilfældigt? – eller er der en sammenhæng?
Sideløbende følger vi søstrene Elin og Britta i 1671 – en tid, hvor man anklagede og dømte kvinder som hekse.
Den ene af de to piger fra ’Sagen Stella’, Marie, er i dag en feteret skuespiller. Hun har en datter, Jessie, som hun dog ikke tager sig ret meget af, hun kalder hende sågar ”en arbejdsulykke”. Den anden pige, Helen, blev i Fjällbacka, giftede sig som 18-årig med James, der er jævnaldrende med hendes forældre, og de fik sønnen Sam. James er en hård mand, militærmand, der kræver disciplin og orden og som aldrig er tilfreds med hverken Sam eller Helen. Han foretrækker militæret frem for familien.
Nu er Marie tilbage i Fjällbacka for at optage en film. Jessie og Sam mødes, tiltækkes af hinanden og bliver kærester – begge er vant til ikke have nogen venner, ikke at høre til, mobning og grove ydmygelser er hverdag for dem.
Et flygtningecenter i byen tiltrækker sig opmærksomhed, og fremmedhadet blusser op, flere mener, at det må være ”en af dem”, der har dræbt Linnea. Det får fatale følger for særligt en familie på centret.
Bogen er lang, men nemt læst, meget enkel og hverdagsagtig i sproget – nogle steder lidt naiv, ligesom nogle af de opdagelser Erica gør, er ret banale. Alligevel kommer den omkring mange relevante og vigtige emner – ud over opklaringen af både det gamle og nye barnedrab. Således er holdningen til flygtninge, angsten for det ukendte og svigt emner der fylder – særligt svigt af børn, både nu og for 30 år siden. Her er nogle store børn, der er alt for meget overladt til sig selv, hvis forældre virker ligeglade eller i hvert fald ikke aner hvad børnene laver.
I den sidste del af bogen stiger spændingen, og bliver meget voldsom. Ofre bliver til bødler, når et helt livs ydmygelser hævnes. De to mord plus et tredje opklares, og der bindes sågar en sløjfe til hændelserne i 1671.
’Heksen’ er bog nr. 10 i serien med Patrick og Erica. Jeg har med glæde læst dem alle og vil også være blandt læserne af kommende bøger i serien.