Mors dreng af Karin Aspenström

Den beskrives som en krimi, men det er der ikke meget af. Så jeg vil nærmere betegne den som en ungdomsroman. Og så skildrer den et samfundsproblem der er kommet mere og mere frem. Nemlig at man deler ting via tlf og sociale medier som man ikke altid har samtykke til. Og her er det så en ung kvinde der lyver om at hun er blevet udsat for et overgreb. Men det handler i virkeligheden om noget helt andet. Man får dog aldrig den fulde historie. Til gengæld, følger man moderen til den anklagede søn, som er en moder der har svært ved at klippe navlestrengen. Hun er på nogen punkter en meget beskyttende moder, men hun virker også lettere desperat de uger hvor hendes søn er hos faderen. Det er som om hun ikke rigtig har en identitet selv, når sønnen ikke er til stede. At hun så prøver at hjælpe ham da han bliver anklaget er på sin vis fint nok, men hun er ikke særlig god til at samarbejde med faderen. Det er noget rodet og selvom historien er relevant for tiden, så bliver den ret overfladisk. Det er ærgerligt, da historien i sig selv egentlig ikke fejler noget. Men det er som om man ikke får bund nok med, og derfor bliver det lidt en historie der er hurtigt løbet over.

En bog som mange unge nok vil kunne få noget ud af at læse, eventuelt bruge den som debatemne i skolesammenhæng. For det er et sårbart emne – eller det kan det være. Men her får man det på afstand ved at det ikke bliver alt for personliggjort, da man som læser aldrig helt får et tæt forhold til hovedpersonerne. Og jeg vil mene der er flere hovedpersoner, nemlig moderen og sønnen, selvom det primært er moderen man kommer tæt på.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket