I for usynlig af Paloma Estrada

Alfred har et stort mål i livet, som han dag for dag kommer tættere på. Han vil være usynlig. Med hjælp fra gode råd fra sin skytsengel kommer han langsomt tættere på målet. Undgår solen. Spiser kun lys mad. Hvide kontaktlinser. Og folk ser i mindre og mindre grad Alfred.

Alfred drømmer ikke kun om at være usynlig. Han drømmer også om Bolette, smukke Bolette, som han gik i folkeskole med. Og som det er nemt nok at observere, når man er så godt om usynlig.

Den dag, bankes udsættes for bankrøveri, er Bolette tilfældigvis til stede. Kan Alfred bruge sin superkraft, usynligheden, til at redde hende?

I bogen møder vi også mobberen Erna-Sørine, kemilæreren Larsen, der på utrolig vis har fået genskabt sine ben efter en ulykke på Amazonfloden, samt en kælealligator.

Jeg skulle lige læse mig i gang med denne bog, før den rigtigt fangede. Men det var som om, at da jeg først overgav mig til bogens logik og skrivestil, blev den ret underholdende og sjov på den underfundige måde. Jeg taler ikke kun om den magiske realisme, som i høj grad præger bogen, men også om den måde hvert kapitel startes ud med en meget deskriptiv overskrift. Fra de simple: “Om hvordan Alfred lever sit liv om natten” til de længere: “Om hvordan Bolette flytter ind hos sine forældre og om grunden til familiens aversion mod delfiner”. Bogen er spækket med små sjove detaljer og spøjse mennesker (og kæledyr). Den magiske realisme ligger som en fin undertone hele vejen igennem, og sikrer at intet er umuligt.

Anmeldereksemplar

lån bogen på biblioteket