47
2006
978-87-7996-206-4
Illustrationer: Per Dybvig
Ingen kan som Kim Fupz Aakeson skrive en børnebog, hvor et nok så alvorligt emne gnides ind i en solid omgang humor.
Gud er – igen – pænt træt af det hele. Menneskene er, for nu at sige det ligeud, nogle røvsyge egoister der slås, forurener og fråder sig dagen lang. Men NU skal det saftsusemig være slut. Så Gud råber Engelbert H ind på sit kontor og bedyrer, at han har en uge til at få styr på miseren, og ellers vanker der en syndflod eller istid, eller hvad der nu skal til at gøre det af med idiotiske mennesker én gang for alle!
For Engelbert H er der ingen vej tilbage, jorden kalder. Men mennesker er ikke sådan lige at råbe op, hver gang han åbner munden, bliver han mødt at bøllebank, bilistbank eller politiet. Heldigvis er der jo stadig Bessie og hendes hund. Hos Bessie kan man i det mindste få kaffe.
“Bessie bor ikke bare i nærheden, hun bor i en lejlighed og laver en lille, udmærket kop kaffe til Engelbert H. Meget stærk og god. Årh, siger hun. Redde verden, du får noget at se til. Og Engelbert H bliver også helt flov over at sidde sådan og bælle kaffe, så han rejser sig med det samme.”
Per Dybvig har illustreret med sorte stregtegninger med forvirrende mange streget tæt op af hinanden. Billederne er fyldt ud med akvarel, der trods alt skaber en smule ro. Alt i alt fanger de dog med stregerne Guds hidsige temperament og hans frustrationer over de mennesker, der drøner rundt på jorden.
Engelbert H og den sidste chance er en billedroman. Den er en del af Dansklærerforeningens serie, men er trods humoren og det for vi voksne åbenlyse tema, ikke helt så nemt tilgængelig for børnene. De kan sagtens læse den selvstændigt og få en fed oplevelse og et godt grin, men hvis vi som voksne ønsker et andet udbytte, skal vi ind og læse med og samtale.